Vilde og kæphestene 7 – Endelig sommerferie!
Bogen forventes at komme på lager 27. januar 2026.
Den sendes hurtigst muligt derefter.
NB. Hvis du tilføjer en forudbestilling til en kurv, der allerede indeholder andre varer, vil kurven tømmes, da forudbestillinger kun kan bestilles på en ordre for sig selv.
Endelig er det sommerferie! Vilde har glædet sig SÅ meget! Vilde, lillesøster Vigga, mor og Magnus har lejet et gammelt hus på en ø over sommeren – og Vildes veninde Siri skal med! Huset ligger lige ved vandet og har endda sin egen badebro, hvor Vilde og Siri kan sole sig og bade dagen lang. Åh, hvor bliver det sjovt!
Men sommeren bliver næppe den drømmeferie, Vilde havde forestillet sig … Regnen siler ned fra morgen til aften, og det gamle træhus viser sig at være en omgang rod! Og selvom en pige på deres alder, som bor på hestegården ved siden af, siger, at Vilde og Siri må komme på besøg så ofte, de vil, får Vilde hurtigt ondt i maven. Det er nemlig svært at lege tre sammen, når to vil forskellige ting, og den tredje ikke vil vælge side. Det bliver ikke bedre, når det værst tænkelige sker på vej med båden over til øen: kæphestene Winner og Happy forsvinder!
Endelig sommerferie! er syvende bind i serien om Vilde og kæphestene. Bøgerne er skrevet af den svenske forfatter Jenny Bicho og pyntet med fine og søde illustrationer af svenske Andrea Femerstrand.












