Tut og støvsugermonsteret

Jeg vågner. Der er en lyd. Den
kommer nærmere. Det skærer i ørerne. Det hviner i
mine tænder. Det kribler ned ad ryggen på mig. De små hår på
armene rejser sig. Jeg sveder. Lyden vokser uden for døren. Bag ved
døren lurer den. Et monster. Et støvsugermonster …

Tut og støvsugermonsteret af Mette Egelund Olsen er en
bog om at være angst og føle sig lille – og om at overkomme sin angst og føle
sig større. 

Tut er bange for støvsugeren. “Den gør ikke noget,”
siger mor. “Du skal bare se den i øjnene.” Men støvsugeren har ingen øjne,
så Tut tegner et støvsugermonster. Med store, søde øjne. Pludselig skriger
mor. Hun har set en edderkop, og den gør hende rædselsslagen. 

Nu er det Tut, der kan trøste mor. “Du skal bare se den
i øjnene, så er du ikke bange mere.” Men mor er stadig bange, og Tut får en
idé. Hun tager støvsugeren. Den er tung. Tut sætter slangen op til
edderkoppen … vupti! Nu er edderkoppen væk. Tut og mor tømmer
støvsugeren. ”Jeg må vist se i øjnene, Tut, at du slet ikke er så lille
mere,” siger mor. Og det er rigtigt nok. Tut er blevet større. Eller
måske er det mor, der er blevet lidt mindre?

Bogen er illustreret af Lea Letén, der i år er nomineret til
Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, og som har tegnet til en lang
række af bøger til børn. Illustrationerne af Tut og monsteret har en fin sødme,
der gør det farlige lidt mindre farligt. Bogens tema om angst vil være
genkendeligt for mange børn (og voksne), og den vil kunne fungere som et godt
udgangspunkt for en snak om, hvordan det føles at være bange, og hvordan man
kan overvinde sin frygt.

Forfatter Mette Egelund Olsen er journalist og har skrevet
flere bøger for børn, bl.a. Når far putter mig, indtil han sover, Min
morfars skattekiste og Hold mig i hånden.