Strik danske stjernetrøjer

200 mønstre fra 200 år gamle kvindetrøjer

299,95 DKK

De fleste har et billede af de danske folkedragter, men knap så mange kender de striktrøjer, der hørte til. Disse trøjer – der kaldes nattrøjer – var strikket i smukke reliefmønstre, og stjerner var et særlig yndet motiv. Trøjerne gik af mode sidst i 1800-tallet, men denne bog tager nu arven op efter et stolt kapitel af dansk strikkehistorie.

Som en nattrøjernes Thor Heyerdahl har Vivian Høxbro kortlagt over firs kvindetrøjer på danske museer foruden et par i Estland og USA. Fra de gamle trøjer præsenterer hun her en gavebod af 200 forskellige mønstre. Med dem som inspiration har hun lavet seks nye design på beklædning i moderne farver og snit. Også fem af de gamle trøjer er strikket op i nutidens mål. Der er opskrifter på alle modeller samt en grundopskrift, så læseren kan designe sine egne stjernetrøjer.

Har man lyst at prøve originale strikketeknikker som fletgange, krydsmasker og diverse opslagninger, er de illustreret sammen med en kort strikke- og dragthistorie.

Fakta om forfatteren
Vivian Høxbro er kendt af strikkere både herhjemme og i udlandet, dels for sine bøger, dels som underviser og foredragsholder om strikning. Fra hendes lange titelliste på dansk og japansk/engelsk må især ”Dominostrik” nævnes.



Kategori ForfatterVivian Høxbro ISBN9788740653724 IndbindingHardback Sider296 Udgivelsesdato2019-01-01 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32