
Stridens Æble
Kampen om Fyn 1659
Bogen forventes at komme på lager 25. februar 2027.
Den sendes hurtigst muligt derefter.
NB. Hvis du tilføjer en forudbestilling til en kurv, der allerede indeholder andre varer, vil kurven tømmes, da forudbestillinger kun kan bestilles på en ordre for sig selv.
Stridens Æble – Kampen om Fyn 1659 er den højdramatiske historie om generobringen af Fyn i efteråret 1659, hvor øen for en kort periode blev fokuspunktet for en stor, international krig.
Krigen var Karl Gustav-krigene, to skæbnesvangre krige, der rasede 1657-58 og 1658-60, også populært kaldet Svenskekrigene, hvor svenskerne gik over Storebælt, og København belejredes.
Men krigene fik sin afslutning på Fyn med slaget ved Nyborg den 14. november 1659. På denne grå novemberdag stod en svensk hær på omkring 7000 mand, trængt opi en krog og i undertal, over for ca. 10.500 allierede tropper.
Det er historien om ærekære feltherrer og admiralers indbyrdes fejden om personlig ære, imens et helt riges overlevelse stod på spil, og den almindelige befolkning led under hærenes tumlen og rasen. Det er også beretningen om, hvorfor de europæiske stormagters interesse pludselig blev fokuseret på begivenhederne på Fyn.
Bogen er overdådigt illustreret, blandt andet med forfatterens egne detaljerede illustrationer af de historiske begivenheder og dertil kort.
Henrik Tjørnelund Brandt (f. 1982) er historiker fra SDU og illustrator. Han har arbejdet på flere fynske museer som Langelandsmuseet og Vikingemuseet Ladby og Nyborg Slot. Han har især arbejdet med visuel formidling, såvel museumsudstillinger som bogillustrationer. Stridens æble er hans første selvstændige udgivelse.











