Skyggerne mellem os

249,95 kr.
Bogen forventes at komme på lager 4. september 2025.
Den sendes hurtigst muligt derefter.

NB. Hvis du tilføjer en forudbestilling til en kurv, der allerede indeholder andre varer, vil kurven tømmes, da forudbestillinger kun kan bestilles på en ordre for sig selv.

Efter at hendes seneste forhold er forlist, beslutter Sofie sig for at flytte tilbage til sin barndomsby for at slikke sine sår. Da hun derfor en regnvåd aften lander i Rørvig, har hun set bedre dage, men det har den lille fiske restaurant, som hendes far driver alene efter morens død, også, og Sofie sætter sig for at få Havblik på ret køl igen. Men pludselig står August i døren, og alle fortidens følelser vælter frem.

Sofie har ellers gjort alt for at flygte fra det, der skete den sommer for 10 år siden, hvor hun arbejdede i restauranten sammen med August, som ikke kun var hendes fars betroede køkkenhjælp, men også storebror til Sofies kæreste, William. Nu må Sofie sande, at der er visse ting, hendes hjerte aldrig vil glemme. Har August det på samme måde? Og kan de finde kærligheden trods de skygger, der dengang rev dem fra hinanden?

Skyggerne mellem os af Thea Rytter er en romantisk og rørende roman om at elske og miste, og om at blive kastet ud på dybt vand i et forsøg på at finde kærligheden.

Historien udspiller sig i havnebyen Rørvig, et sted forfatteren er kommet siden sin barndom. I dag bor Thea Rytter i Holbæk med sine tre børn og sin mand, som hun har været sammen med, siden hun var 17 – et levende bevis på, at man, ligesom i romanen, sagtens kan møde sit livs kærlighed, mens man er meget ung. 

THEA RYTTER (f. 1987) har arbejdet i forlags- og magasinbranchen i over 15 år og er nu ansat ved Mofibo. Hun har skrevet en lang række populære kreabøger og debuterer nu som skønlitterær forfatter med kærlighedsromanen Skyggerne mellem os. At hendes første roman blev en kærlighedshistorie, skyldes en overbevisning om, at vi har brug for kærligheden, nu måske mere end nogensinde. I en verden, der stadig oftere føles uoverskuelig, er kærlighedshistorier en eskapistisk redningskrans, som giver os håb. Som Dionne Warwick synger om kærligheden: It’s the only thing that there’s just too little of.


Kategorier , ForfatterThea Rytter ISBN9788743609193 IndbindingHæftet Sider350 Udgivelsesdato2025-09-04 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32