De døde længe leve

Scary Harry

259,95 DKK

Helt ærligt, en Mand med Le har også ret
til at holde ferie. Og så er det jo heldigt, at SBI* er inde i en død periode!
Her på Hawaii bæller jeg drinks, øver mig i at surfe og lader solen skinne på
min … øh … på mine knogler.

                      For
resten har jeg lige fået en sms fra Otto. Det lader til, at hele byen vrimler
med spøgelser, folk opfører sig underligt, og skolen er ét stort kaos. Otto og
Emily har en grum mistanke, som blandt andet drejer sig om Ottos afdøde onkel
Archibald …

                      Fandens
osse, men nu må jeg hellere tage benene på nakken. Hvad gør man ikke for sine
venner?

 

Kærlig hilsen

Harold

(Mand med Le på 520. år)

 

*Sjæle-Behandlings-Instituttet

 

 

Der er flyttet et spansk tyrefægterspøgelse
ind i kukuret hos Otto, og det passer bestemt ikke det ordentlige, men ret
fjollede husspøgelse Sir Tony. Otto synes også selv, at det er ret belastende
at blive vækket midt om natten af bimlende ure.

 

Pludselig begynder alle andre i byen også
at opføre sig ret mærkeligt, selv lærerne på Sigurd Svovlshats Skole, hvor Otto
går sammen med veninden Emily. Det viser sig, at byen er ved at blive helt
overrendt af forvirrede spøgelser. Og da så en meget mystisk mand begynder at
luske rundt i nabolaget, og hele byen begynder at stinke af den klammeste
parfume, bliver Otto og Emily nødt til at gøre noget ved sagen. Men hvor er
Manden med Leen, så når man skal bruge ham?

 

Det bliver igen et hårrejsende eventyr for
Otto og Emily med masser af sjov og ikke mindst masser af uhygge … og masser af
spøgelser … og parfume …

 

Sonja Kaiblinger er tysk forfatter og
vokset op i et vaskeægte spøgelseshus. Hun har altid været kisteglad for
spøgelseshistorier. I børneromanen Scary Harry vender hun kisten på hovedet, og
pludselig er døden ikke længere nær så uhyggelig.

Udsolgt



Kategori ForfatterSonja Kaiblinger IllustratorFréderic Bertrand ISBN9788740606126 Oversat afJacob Jonia IndbindingHardback Sider240 Udgivelsesdato2016-04-18 Originalt sprogEngelsk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32