Rudi og jeg

En april dag i 1968 var Rudi Dutschke på vej til apoteket, for at købe medicin til sin syge søn, da højreekstremisten Josef Bachmann krydsede gaden over mod Rudi og skød ham fire gange. Rudi Dutschke overlevede i første omgang attentatet, men med svære mén. Han udviklede på grund af skaderne den epilepsi, som endte med at tage livet af ham i 1979, hvor han druknede i sit badekar juledag. Det var Rudis 10-årige søn, Hosea Dutschke, der fandt sin far og forsøgte at løfte hans krop op af vandet. En oplevelse, der naturligvis har mærket Hosea dybt, ligesom attentatet har, og givet stof til at skrive en på samme tid dybfølt og smertefuld biografi om faren.

I 1971 flyttede familien til Aarhus, da Rudi Dutschke fik ansættelse på Aarhus Universitet, og familien var de følgende år en stor del af venstrefløjsmiljøet i arbejderkvarteret Ø-gaderne, som det f.eks. er beskrevet i Sissel Jo-Gazans roman “Blækhat”. ”Rudi og jeg” er en personlig bog, om at vokse op med en berømt og berygtet far, og om en familie, der må holde sammen efter Rudis alt for tidlige død.