Regnen

149,95 kr.

Ruby er en helt almindelig femtenårig
teenager, som bor med sin mor, stedfar og lillebror. Hun har en bedsteveninde
Leonie og en rival Saskia, elsker tøj, makeup og er forelsket i den populære
Caspar McCloud. Under en privat fest hos hippiebarnet Zak, hiver forældrene
pludselig alle de unge mennesker inden døre (selvfølgelig lige netop mens Ruby
er i gang med at kysse med Caspar i familiens udendørs hot tub). I radioen hører
de paniske stemmer, der fortæller: Det er i regnen, det er i regnen … De unge
mennesker har svært ved at tage det alvorligt. Caspar bliver ramt af et par
dråber regn, og Zaks mor kører ham til hospitalet, mens Ruby bliver sat af
hjemme ved sit hus.

En epidemi har ramt England, og det går
hurtigt op for Ruby, at regnen er livsfarlig, blot en enkelt dråbe inficerer
dit blod og slår dig ihjel. Man kan ikke drikke vandet længere, og landet er i
undtagelsestilstand, supermarkederne plyndres, folk dør omkring Ruby, og snart
befinder hun sig alene på vej tværs gennem landet for at finde hen til sin far.

Det er hendes historie, der fortælles to
uger senere, hvordan en ganske almindelig teenager pludselig befinder sig i sit
livs mareridt for at overleve i en verden, der ikke er længere.

Ruby er dybt troværdig som fortæller, for
midt i den dystopiske verden, hun befinder sig i, fastholder hun sin
teenage-agtige opførsel, hvilket gør hende fascinerende og tilføjer en del
humor til den ellers indimellem ret sørgelige historie.

Forfatteren, Virginia Bergin, har studeret
psykologi, men forlod psykologien til fordel for sin skrivning. Siden da har
hun skrevet poesi, noveller, film og tv-manuskripter og et teaterstykke, der
næsten blev opført. Udover at skrive arbejder hun med online undervisning og
laver interaktive kurser for Åbent Universitet. Hun bor på landet i området ved
Somerset, og hendes nærmeste nabo er en hest.

Forfatteren siger selv dette: ”Jeg har ikke
selv skrevet denne historie, det har Ruby, det er hendes egen historie. Hun er
min hovedperson, og hun skrev en historie om, hvad der sker, når en helt
almindelig (og ret unik, for det er alle i bund og grund) engelsk teenager
fanges i en global apokalypse.

Hendes historie er en sci-fi, apokalyptisk,
dystopisk horror-thriller – fuld af humor, upassende fodtøj, krydret med en
bakterie fra det ydre rum.

Det er også en historie om kærlighed;
kærlighed til sine kære, sin familie, sine venner, til fremmede … til den jord,
vi bor på … og til den (måske) forkerte dreng.”

 

Bogen er velegnet til 13+ (men voksne
bliver også underholdt og berørt)

Udsolgt



Kategori ForfatterVirginia Bergin ISBN9788740607352 Original titelThe Rain Oversat afRandi Bjerre Høfring IndbindingHæftet Sider408 Udgivelsesdato2016-03-08 Originalt sprogEngelsk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32