Ramen

279,95 kr.

Ramen er varmt og omfavnende comfort food. Det kan være simpelt, traditionelt eller kompliceret. Der er ikke mange regler. Men ligegyldig hvilken stil og udformning ramen har, så skal det indeholde disse fem elementer:

• Tare
• Suppe
• Nudler
• Aromaolie
• Toppings

Simon Foskjær inspirerer os i denne bog til, hvordan vi kan få de fem elementer til at forvandle sig til fantastiske skåle med ramen. I hans verden er den største gestus, du kan give andre mennesker, at servere mad for dem. Og ramen er selvfølgelig ingen undtagelse. Hvis du inviterer venner eller familie på en skål ramen, som du har kræset om i flere dage, vil de helt sikkert være dybt taknemmelige.

Simon Foskjær er meget visuel og elsker det minimalistiske og rene udtryk, som man ser mange steder i japansk kultur. Denne form for finesse og at gøre sig umage med noget tiltaler ham og kan direkte overføres til måden, man laver en skål ramen på. Med denne bog giver han sit bud på den ultimative ramen; både den midt på ugen, hvor det skal gå hurtigt, eller den mere gennemarbejdede skål, der er undervejs i flere dage.

Det er fotograf Rikke Westesen, der er Simons Foskjærs kæreste og dermed hyppig nyder af ramen, som har taget alle billederne til bogen.

Simon Foskjær er uddannet fotograf og selverklæret madnørd. Når han har fri, finder man ham i køkkenet ved gryderne eller i naturen, hvor han sanker råvarer til de næste måltider, han vil opfinde og kreere.



Kategorier , ForfatterSimon Foskjær ISBN9788740692075 IndbindingHardback Sider230 Udgivelsesdato2023-05-09 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32