Plus Strik
Ny strikkebog indeholder alt, hvad du har brug for at
vide om sweaterkonstruktion til plus size-kvinder.
Plus size-kvinder møder mange udfordringer, når de
strikker, fordi de ofte har brug for anderledes pasformer end andre kvinder.
Denne nye strikkebog med elegante opskrifter vil give plus size-kvinder
mulighed for at strikke moderigtigt tøj, som fremhæver det bedste ved deres
krop.
Tøj til plus size-kvinder kræver andre designs. F.eks.
har plus size-kvinder ofte behov for bredere halsudskæringer eller skuldre,
højere ærmegab eller en længere krop. I bogen giver Lisa Shroyer de bedste tips
til en god og behagelig pasform og facon, så modellerne sidder perfekt.
Alle kapitler i bogen starter med en grundig
gennemgang af en sweaterkonstruktion, herefter følger en simpel, men elegant
model designet efter konstruktionen. På den måde kan man hurtigt lære at
strikke konstruktionen og begynde at designe selv. Hvert kapitel har desuden
opskrifter på mere detaljerige og komplekse modeller, man kan strikke eller
lade sig inspirere af. I alt indeholder bogen opskrifter på 15 smukke sweatre,
og den giver samtidig masser af vejledning til at fortsætte med at designe
selv.
Om forfatteren
Lisa Shroyer er selv pluz size-strikker og redaktør på
strikkemagasinet Knitscene. Hun har også arbejdet som opskriftsredaktør på
strikkemagasinerne Interweave Knits og Knitscene. Hun har strikket hele sit liv
og har i sin første bog kombineret sin ekspertise og sit øje for design med sin
lidenskab for plus size-strik. Hun bor i North Carolina, USA.
Udsolgt