Operation Mørkemand
Printeren begyndte at arbejde. Oliver gik hen til
den og tog et stykke papir op. Han
havde udskrevet et kort, som han tog med hen til
den hvide tavle på væggen. Så fæstnede
han det med to magneter og fandt en sort tusch
frem. Han skrev GERNINGSSTED: SLETTEN med store bogstaver og tog to skridt
baglæns, inden han stoppede op og så på kortet.
Midt på stien har
nogen gravet et stort, dybt hul. Oliver opdager det for sent og flyver over
cykelstyret. Hvem gør sådan noget? Og hvorfor? Sammen med sin ven Tilde
begynder Oliver at efterforske sagen. Først på den gennemrodede Slette og det
normalt øde Rønnebjerg, hvor en uhyggelig, fremmed mand – Mørkemanden –
pludselig er flyttet ind. Så dukker et gammelt kort med mærkelige tegn op. Kan
de løse mysteriet? Og tør de?
Operation Mørkemand er en del af serien om Detektivbureau nr. 2, som
er en fængende krimiserie for børn om de to venner Tilde og Oliver, der med
deres helt eget detektivbureau opklarer mysterier og forbrydelser i deres
hjemby. Der er spænding, uhygge og gåder, men handlingen forbliver realistisk,
når de to venner begiver sig på eventyr.
Mest af alt handler
bogen om et par venner, der finder uvante, kreative løsninger, går igennem tykt
og tyndt sammen og ikke lader sig kue.
Operation Mørkemand er skrevet af den prisvindende norske Jørn Lier
Horst, der udover at være forfatter også har været efterforsker hos det norske
politi. Fra dette job har han hentet inspiration til sine børnekrimier samt til
voksenkrimierne om William Wisting, der også er oversat til dansk. Med bøgerne
om Detektivbureau nr. 2 samarbejder han med tegneren Hans Jørgen Sandnes, der
får de to små detektivers oplevelser til at fremstå lyslevende.
Operation Mørkemand er velegnet til børn, der er begyndt at læse på
egen hånd samt højtlæsning. Kapitlerne er korte, og bogen er skrevet i et
enkelt sprog, som understøttes af flotte illustrationer.
Udsolgt