Mussolinis næse

299,95 DKK

Catalonien i 1920’erne. Berta Panatis, en ung kvinde med store idealer, får til opgave at dræbe den spanske diktator, general Primo de Rivera. Udstyret med penge, pistol og kugler installerer hun sig i en lille landsby i Pyrenæerne sammen med sin far for at afvente et krypteret telegram med de endelige instruktioner. Men årene går, og telegrammet kommer ikke. Alene og isoleret lever de i fattigdom, uden at de hårde prøvelser ændrer på Bertas brændende tro på nye tider. Da nyhedens interesse fordamper, og Bertas penge gradvist forsvinder, viser beboerne i landsbyen kun ringe interesse for de nyankomne. Carlota Monrós, pigen fra posthuset, er en undtagelse. Carlota bliver Bertas bro til omverdenen, og som årene går, opstår der et bånd mellem de to kvinder – et bånd, der får et overraskende udfald.

Titlen på romanen refererer til et mislykket attentat på Benito Mussolini. Den 7. april 1926 skød Violet Gibson Mussolini, mens han sad i sin bil ved Piazza del Campidoglio. Mussolini havde netop talt til en international kirurgkongres om den moderne lægevidenskabs fortræffeligheder. Violet Gibson skød Mussolini tre gange og ramte hans næse to gange. Mussolini blev kun let såret. Den ophidsede folkemængde var klar til at hænge hende på stedet, men politiet greb ind.

Berta har indsamlet avisudklip om Violet Gibson, og udklippene holder ild i hendes brændende tro.

Af Bertas endeløse venten opbygger Lluís-Anton Baulenas et plot fuldt af spænding. Mussolinis næse er en bog, der er vanskelig at lægge fra sig. En roman i serien af gode historier om det tyvende århundredes Spanien.

Om forfatteren
Lluís-Anton Baulenas (1958). Prisvindende catalansk forfatter, bosat i Barcelona.

Udsolgt



Kategori ForfatterLluís-Anton Baulenas ISBN9788740606225 Original titelEl nas de Mussolini Oversat afAne-Grethe Østergaard IndbindingHæftet Sider360 Udgivelsesdato2016-04-20 Originalt sprogSpansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32