Maresi
Smuk og overbevisende fantasyroman
fyldt med stærke kvinder
På en lille ø ligger Det røde Kloster – et tilflugtssted for forfulgte og
udsatte piger og kvinder. Maresi er novice i Det Røde Kloster.
På klostret bor kun piger
og kvinder, stedet er forbudt for mænd. Som mange andre piger er Maresi flygtet
til klostret på grund af hungersnød, undertrykkelse og uvidenhed. I klostret
har hun fundet et helt nyt liv og et hjem fyldt med det hun elsker højest:
viden og bøger.
En forårsmorgen ankommer
den unge pige Jai til klostret. Hun er flygtet fra sin grusomme far, og med
hendes ankomst følger fare og frygt. Alle i klostret bliver sat på prøve,
Maresi mere end nogen anden.
Historien om det
matriarkalske samfund på Det Røde Kloster – et paradis for piger og kvinder,
der er flygtet fra ondskab – er dramatisk og overbevisende fortalt af Maria
Turtschaninoff. Hun blev for “Maresi” derfor også velfortjent i 2015 nomineret
til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.
Finske Maria
Turtschaninoff er kendt for sine
historisk inspirerede fantasyromaner med stærke kvinder i hovedrollerne.
Tidligere har hun udgivet blandt andet Arra, som også er oversat til dansk.
Turtschaninoff har været kandidat til “Astrid Lindgren Memorial Award” og har
vundet “Finlandia Junior Prize” i 2014.
Udsolgt