Mammut

299,95 DKK

Jeg er Oom.
Min søster er Ool.
Hver morgen går vi sammen med vores mor ud for at samle.
Korn, frø, bær og frugter.
Over os hænger en vidunderlig sol.
Når mændene kommer hjem fra jagt, tegner de et kæmpemæssigt dyr i sandet.
Jeg har aldrig før set så stort et dyr …

Mammut af Jonas Kleinschmidt er fortællingen om søstrene Oom og Ool og deres mor. Hver dag går de. De samler. En nød, korn, der nulres fri af aks, bær og frugter. Mændene kommer og går. De har spyd og sten og fælder. De jager et kæmpestort dyr med lang og lodden pels. En dag bliver søstrene væk i skoven. Da natten falder på, hører de en prusten mellem træerne ….

Mammut er en filosofisk og smuk historie om to søstre i en fjern fortid, inspireret af Ursula Le Guins feministiske essay Bæreposeteorien om fiktion, der handler om, at der findes en ny og mere bæredygtig måde at fortælle historier på. I stedet for at fortælle spyddets, heltemandens og jægerens historie, fortæller Kleinschmidt her samlernes historie.

Jonas Kleinschmidt er forfatter til flere bøger til børn og unge. Han debuterede i 2017 med ungdomsromanen Dig og mig og Zlatan, blev nomineret til Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger for ungdomsromanen Drengene (2018), og har senest udgivet billedbogen Når de små søde børn sover (2020) i samarbejde med Lilian Brøgger samt ungdomsromanen Englene over København (2020) om Danmark under besættelsen.

De smukke illustrationer i Mammut er skabt af illustrator Anna Jacobina Jacobsen, som har illustreret en række bøger for børn og unge med egne eller andre forfatteres tekster. Her skal nævnes Kirsebærpigen med tekst af Thomas Lagermand Lundme, En pige med pigsko med tekst af Mette Vedsø og Båven om Gud med tekst af Hella Joof.



Kategori ForfatterJonas Kleinschmidt ISBN9788740670707 IndbindingHardback Sider32 Udgivelsesdato2021-08-30 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus CTlf: 86 12 79 16Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dkSparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32