Madbørn

279,95 kr.
Bogen forventes at komme på lager 13. maj 2026.
Den sendes hurtigst muligt derefter.

NB. Hvis du tilføjer en forudbestilling til en kurv, der allerede indeholder andre varer, vil kurven tømmes, da forudbestillinger kun kan bestilles på en ordre for sig selv.

Madbørn er mere end en kogebog. Det er et univers, der gør madlavning til et fælles projekt mellem børn og voksne – fyldt med leg og ægte madglæde.

Bag bogen står Sara Hoffgaard, som gennem seks år har været kulinarisk ansvarlig for HelloFresh i Norden. Her har hun udviklet og kvalitetssikret hundredvis af opskrifter og opnået en sjælden indsigt i, hvad der faktisk fungerer i et travlt hverdagskøkken hos børnefamilier, og hvad mennesker virkelig har lyst til at spise. Nu bruger hun sin faglighed, erfaring og sit familieliv som afsæt for at skabe en kogebog, der inviterer børn helt ind i køkkenets fællesskab.

Bogen rummer 40 enkle, børnevenlige og velsmagende opskrifter, hvor hver råvare foldes ud i sit eget lille univers med illustrationer og fun facts. Samtidig får forældrene konkrete, praktiske greb til, hvordan børn i forskellige aldre kan deltage trygt og meningsfuldt i madlavningen.

Opskrifterne spænder fra legende klassikere som hindbær-birkeshorn og bolo bam bolo til frisklavet pasta, knase-krumme-brumme-kage og rødbede-granolabarer – alle udviklet til at skabe fælles oplevelser omkring maden.  

SARA HOFFGAARD har arbejdet professionelt med mad siden 2018 og har været kulinarisk ansvarlig hos HelloFresh i Norden, hvor hun ledte opskriftsudviklingen og satte standarden for smag, udtryk og oplevelse i millioner af hjem. Hun har tidligere drevet egen virksomhed som madstylist og fotograf og samarbejdet med magasiner og brands.


Kategori ForfatterSara Hoffgaard ISBN9788743615927 IndbindingHardback Sider160 Udgivelsesdato2026-05-13 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32