Københavns forunderlige historie

Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid

349,95 DKK

Københavns forunderlige historie – liv, lyst og lort fra oldtid til nutid er en bog for alle med interesse i vor hovedstads historie. Som faguddannet arkæolog og med sit mangeårige virke som historieformidler og guide i København øser Hanne Fabricius af sin righoldige viden og fortæller den sammenhængende, lange historie, lige fra sporene fra stenalderen til bz’erne og metrobyggeriet.

Hanne Fabricius’ skildring er en kronologisk fremstilling krydret med steder og emner, hun selv synes kræver et særligt fokus og en mere udtømmende omtale, fordi de åbner byens liv og variation for læseren. Hanne Fabricius ønsker, at vi kommer til at bruge vores fantasi, og at vi fornemmer fortidens stemninger. For eksempel i de trange gårdspladser, der har dannet scene for utallige menneskeskæbner med kamp om liv og død, og hvor børnenes glade leg og hvinende skrig har blandet sig med mødrenes kalden og de elskendes ømme ord.

Københavns forunderlige historie – liv, lyst og lort fra oldtid til nutid er en traditionel og seriøs historiebog, men bramfrit formidlet gennem iagttagelser af det levede liv, der gør skildringen nærværende og deltagende. Bogen starter med oldtiden og er siden 1000-tallet inddelt i et kapitel for hvert århundrede, rigt illustreret bl.a med tegninger af Johannes Bojesen.



Kategori ForfatterHanne Fabricius ISBN9788740672336 IndbindingHardback Sider344 Udgivelsesdato2021-10-14 Originalt sprogDansk Tag


Del

Du kunne også være interesseret i...


Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32