Jeg er desværre død og kan ikke komme i skole i dag
Olivia er blevet droppet af John. Han vil ikke længere være kærester, og hun kan ikke forestille sig, hvordan hun skal overleve uden ham. For hvem er hun uden sin perfekte kæreste, uden det perfekte forhold? Er hun i virkeligheden typen, som kun kan kysse den, hun elsker? Eller skal hun gøre som Danijel: grine, når man er glad, skrige, når man er gal, bolle, når man er liderlig? Alle har en mening om, hvad man skal. Men der er ting, man må gøre alene, og det er kun Olivia, der kan finde ud af, hvem den rigtige Olivia er.
Jeg er desværre død og kan ikke komme i skole i dag er Sara Ohlssons debutroman. Det er en ærlig og troværdig fortælling om en 17-årig piges første kærestesorg. Om svigtende selvværd, bristede forhåbninger og om at (gen)finde sin egen styrke og turde stå ved sig selv. En historie der samtidig stiller spørgsmålstegn ved de etablerede kønsroller og argumenterer for, at man først og fremmest skallytte til sin krop i stedet for sladderen i krogene.
Sara Ohlsson har yderligere bidraget til antologien Het med novellen Min pyttelilla nästan brorsa i 2012. Hun er født i 1977, er vokset op på Öland og bor i dag i Stockholm, hvor hun arbejder på ´Barnkanalen´ på SVT.
Udsolgt