Hvis du siger missetand …

historien om dansk børnemusik

299,95 DKK
Bogen forventes at komme på lager 6. juni 2023.
Den sendes hurtigst muligt derefter.

NB. Hvis du tilføjer en forudbestilling til en kurv, der allerede indeholder andre varer, vil kurven tømmes, da forudbestillinger kun kan bestilles på en ordre for sig selv.

Hvis du siger missetand … er den første bog om den righoldige danske børnemusiktradition. Gennem nye interviews med en række centrale kilder fortælles historien om en genre, de fleste har et forhold til – og om, hvordan både den pædagogiske og musikalske mode har udviklet sig gennem de sidste tres år, hvor børnemusikken herhjemme har afspejlet et særligt progressivt syn på ikke bare musikpædagogik, men også på børn og børneliv i bredere forstand. Det er historien om en enestående insisteren på at tage børn alvorligt. Og om alle de velkendte favoritter, fra Bennys badekar, Kaj & Andrea og Bamse & Kylling til 1990’ernes populære Åh Abe-serie – og videre ind i et nyt årtusinde, hvor børnemusikken gradvist er blevet udfaset, fordi voksenkulturen i stigende grad har vundet indpas i børneværelset, men hvor figurer som Onkel Reje holder fanen højt.

Foruden en grundig og gennemresearchet kulturhistorisk præsentation byder Hvis du siger missetand … på et righoldigt billedmateriale samt tekster til en lang række danske børnesange fra de sidste godt 75 år. Derfor henvender bogen sig da også til såvel forældre og barnlige sjæle, der gerne vil have genopfrisket barndommens soundtrack (og eventuelt give det videre til egne børn) som til den seriøst kulturhistorisk interesserede læser – herunder studerende og undervisere inden for eksempelvis de pædagogiske fag. 

Espen Strunk (f. 1980) er freelanceskribent og underviser. Han er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og har været tilknyttet musikmagasinet GAFFA gennem en længere årrække. Han har udgivet en række bøger, senest Superbenzin & kærlighed (2020) sammen med Søren Kragh-Jacobsen, biografien En gylden korkprop (2021) i samarbejde med Iben Hjejle samt interviewbogen Den sidste rockjournalist (2021).



Kategori ForfatterEspen Strunk ISBN9788740686364 IndbindingHardback Sider248 Udgivelsesdato2023-06-06 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32