Hverdagshaven

Året rundt

299,95 DKK

Hverdagshaven – året rundt tager gennem personlige fortællinger læseren med i haven og forklarer på en lettilgængelig måde, hvordan den dyrkes året rundt. Bogen egner sig til alle niveauer og giver den nye og erfarne haveejer et grundlæggende indblik i, hvordan haver anlægges, dyrkes og vedligeholdes med vægt på biodiversitet og økologiske dyrkningsprincipper.

Bogen henvender sig til læsere med store og små haver, så her kan både landbohaveejeren, drivhusdyrkeren og børnefamilien med krukker på altanen finde ny viden og inspiration uanset ambitionsniveauet.

Forfatteren folder havens udfordringer ud og giver konkrete svar på, hvordan de løses. Gennem praktiske tiltag gennemgås havearbejdet med blomster, grøntsager og frugt året rundt. Fra forspiring, såning, høst og vinteropbevaring til afsnit om beskæring, kompost, gødning og efterafgrøder formidles et dybdegående indblik i havelivets mange aspekter på en simpel måde.

Læseren guides til valg af haveredskaber og får DIY-forslag til, hvordan man på bæredygtig vis kan lave sine egne eller bruge haven til hygge, når arbejdsredskaberne stilles i skuret.

Christine Granild har formidlet sin store praktiske og teoretiske viden i landsdækkende medier og driver havemagasinet HVERDAGSHAVEN.dk

CHRISTINE GRANILD fik sin første have lang tid før, hun begyndte i skole. Den var fyldt med farvestrålende sommerblomster, og senere voksede rækker med ærter, gulerødder og radiser frem. Det blev begyndelsen på et liv med hverdagshaver og jord under neglene.

Fra sit landsted dyrker hun i dag en selvforsynende køkkenhave på 400 m2, har to drivhuse og alt det løse, hvor blomster, træer og buske folder sig ud. Året rundt er haven et levende sted med sommerblomster, grøntsager, stauder, frugttræer, bærbuske, ukrudt mellem rækkerne og skræppende høns, ænder, bier, insekter og sommerfugle.



Kategori ForfatterChristine Granild ISBN9788740685343 IndbindingHardback Sider342 Udgivelsesdato2022-09-02 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32