Horsens i årtier – 1980’erne

Horsensianernes historie fortalt i billeder

349,95 kr.

1980’erne er historien om et årti, hvor der var skruet op for lyden af synthesizere, for de store frisurer og for den store farvepalet. Selvom årtiet ofte bliver kaldt for ”fattig-firserne”, så var optimismen i Horsens stor. Med lanceringen af den store landsdækkende kampagne ”Horsens blomstrer” sendte byen det glade budskab til hele Danmark, at her var der gang i den. Målet var på en og samme tid at få virksomheder til at slå sig ned i byen og at ændre byens omdømme som en lidt farlig fængselsby.

Som i de foregående årtier var der tendenser, som var helt unikke for netop dette årti: Der blev etableret nye villakvarterer tæt på strand, fjord og skov, og til forskel fra 1960’ernes ensartede byggerier så var der nu en større variation i bygningsmassen. Køkken-alrum sneg sig ind i planløsningen sammen med karnapper og forskudte etager, og når borgerne bevægede sig udenfor hjemmet, så skete det for manges vedkommende ad ny-anlagte veje. Der blev bygget og ombygget, og nye markante vartegn skød op rundtom i byen: Der kom nyt rådhus og et nyt kunstmuseum, og i den gamle tobaksgård blev der etableret et nyt og moderne bibliotek. Horsens var i sandhed ikke, hvad den havde været – den blomstrede!


Kategori ForfatterMerete Bøge Pedersen og Trine Skuldbøl Vogelius (red.) ISBN9788740674712 IndbindingHardback Sider336 Udgivelsesdato2021-10-21 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32