Hjemløs

Hjemløs

229,95 DKK

Rå ungdomsroman om hjemløshed  – Hjemløs er en letlæsningsroman for unge om rapperen Elisa, der bliver hjemløs i mere end en forstand.

Elisa er rapper i bandet ´The Move´, men bliver smidt ud af de andre bandmedlemmer på grund af sin vilde livsstil og egoistiske opførsel. Det bliver begyndelsen på en deroute for Elisa, der i forvejen har fravalgt kontakten til sine forældre, og da hun senere også mister sin lejlighed, har hun ingen steder at tage hen. Med livet som hjemløs eskalerer Elisas stofmisbrug, så hun til sidst bliver en del af den kriminelle underverden. Elisas hjemløshed beskrives også som en mental hjemløshed: Hun har store kunstnerdrømme, men ingen selvforståelse og kan derfor ikke forløse sit kunstneriske talent – før hun møder en, som måske kan forløse hende menneskeligt.

Hjemløs er den første udgivelse i Turbine Forlagets nye serie letlæsningsbøger for unge mellem 14 – 17 år. Sproget er råt og direkte – og let tilgængeligt for målgruppen med en lix på 14. Handlingen bæres frem af elementær spænding og kommer omkring tematikker fra mange unges virkelighed anno 2013: den lette adgang til stoffer, drugrape og rusen ved at være kendt.

Romanen er skrevet af Kirsten og Morten Ahlburg, der er mor og søn – og allerede et erfarent forfatterpar. De debuterede sammen i 2008 med ungdomsbogen Team Alfa og har siden udgivet en række børne- og ungdomsbøger sammen. Den særlige forfatterkonstellation betyder, at deres bøger både har troværdighed i skildringen af unges liv og sprog – og en sikker sproglig formidling, der sikrer alle i aldersgruppen en god læseoplevelse.

Ikke på lager



Kategori ForfatterKirsten Ahlburg, Morten Ahlburg ISBN9788771412239 SerieTurbo IndbindingIndbundet Sider119 sider Udgivelsesdato2013-03-20 Originalt sprogDansk Tags ,


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Shop

Persondatapolitik.Handelsbetingelser. Dankort og kreditkortbetaling via QuickPay - PBS.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus CTlf: 86 12 79 16Fax: 86 12 73 16Mail: [email protected]Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32