Helt Tys Tys

299,95 kr.

Sandheden om Danmarks største sladderblad – og Danmarks største
medieskandale
I maj 2008 rejste journalist Kasper Kopping til Canada. I hælene på prins Joachim
og prinsesse Marie, der var på bryllupsrejse. Allerede dengang var den 30-årige
Kopping en af de højst skattede medarbejdere på ugebladet SE & HØR, og det
scoop, han kort efter lavede i Canada, gjorde ham kun endnu mere populær.
Kasper Kopping havde af bladets ledelse nemlig fået overdraget kontakten til
en helt særlig kilde. Den sommer var han glad. Han anede ikke, at han netop
havde været med til at starte det, der seks år senere blev den største danske
medieskandale nogensinde.
I årene, der fulgte, arbejdede Kasper Kopping tæt sammen med IT-eksperten,
der senere blev kendt som tystys-kilden. Kun en lille, lukket kreds vidste, hvordan
nogle af bladets bedste forsidehistorier i virkeligheden havde set dagens lys, og
både skiftende chefredaktører og udgiveren Aller Press ville gøre meget for ikke
at kunne blive kædet direkte sammen med ulovlighederne. Præcis hvor meget,
fandt Kopping ud af i foråret 2014. Han blev fyret, sigtet af politiet for hæleri og
hackervirksomhed, forfulgt af sine tidligere kolleger i pressen og udstødt af den
koncern, det blad og de chefer, han følte, han bare havde pareret ordrer fra.
Der er skrevet meget om SE & HØR i det seneste år. Men nu fortæller Kasper
Kopping, manden der endte midt i Danmarks største medieskandale og var
med til at styre den såkaldte tystys-kilde, for første gang sin egen historie. Om
paparazzi-ture, aldrig fortalte sladderhistorier, retssager, hemmelige kilder,
lokumsaftaler, sex, druk og mildest talt tvivlsomme arbejdsmetoder på et
blad, som han dedikerede næsten ti år af sit liv til. Om, hvordan SE & HØR i
virkeligheden hyrede og brugte deres guldkilde. Og om, hvordan det var at stå
midt i stormvejret, da Aller Press pludselig slog hånden af ham, og det var ham
selv, der måtte gemme sig for journalisterne …

Udsolgt


Kategori ForfatterKasper Denager Kopping ISBN9788740604047 IndbindingIndbundet Sider560 Udgivelsesdato2015-11-02 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32