Heldige kartoffel

Den skrælgode historie om hele Danmarks nationalspise

229,95 kr.

Kartoflen kommer på bordet til hverdag. Til fest. Den skaber sammenhørighed, den giver næring og byder på smag. Bogen Heldige kartoffel er historien om kartoflens lange rejse fra Sydamerika og ind i danskernes køkken i 1700-tallet, historien om en ukendt sydamerikansk knold, der i dag nærmest er dansk folkeeje.

I dag er kartoflen den vigtigste fødevare i Danmark, men da den først kom til landet, var den en udskældt, lille knold: det rene gift, en plante i pagt med Djævelen selv. Heldige kartoffel – Den skrælgode historie om hele Danmarks nationalspise følger kartoflens færd fra Sydamerika over tilblivelsen af kartoffelferien til nutidens innovationer i kartoffelindustrien.

Bogen er krydret med et væld af stemmer, som fortæller om deres særlige forhold til kartoflen. Læs om havemanden Søren Ryges mening om kartofler uden sovs, om Danmarks legendariske kartoffelavlerpar Gertrud og Oluf Sand og om politiker Bertel Haarders traumatiske oplevelse med restemad, der kun kunne overvindes af kartoflen.

Heldige kartoffel – Den skrælgode historie om hele Danmarks nationalspise er skrevet af Thorsten Asbjørn og Peter Borberg, der sammen har kommunikationsvirksomheden Asbjørn og Borberg. Begge er journalister og har skrevet en række bøger sammen.

Udsolgt


Kategori ForfatterThorsten Asbjørn & Peter Borberg ISBN9788740608144 IndbindingHardback Sider120 Udgivelsesdato2015-12-09 Originalt sprogDansk Tags ,


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32