Frie folk

Bjartur Jónsson har arbejdet i atten år på gården Utiraudsmyri hos egnens forhadte foged. Han har endelig sparet penge nok sammen til at købe sin egen gård. Han køber vintergårde og omdøber den til sommergårde, et lille husmandssted der ligger på en jordlod, der efter sigende er blevet forbandet af Skt. Columba, også kaldet skurken Kolumkilli, og hjemsøgt af en ondskabsfuld kvinde ved navn Gunnvör, der har lavet en pagt med Kolumkilli. Men Bjartur er ikke overtroisk, og han flytter ind på gården med sin unge kone Rósa, hvor han nægter at lægge en sten på Gunnvörs bavne for at berolige hendes urolige sjæl. Frie folk handler om kampen for at overleve på den forbandede jord, overleve naturens kræfter, overleve som uafhængige og frie mennesker. Bjartur opdager snart, at Rósa er blevet gravid med fogedens søn, før de to blev gift, at da hun dør alene i barselssengen, står Bjartur tilbage med datteren Asta Sollilja og en gård, han skal passe alene.

I 1955 vandt Halldór Laxness Nobelprisen i litteratur. Da prisen blev overrakt, var det med ordene ”Halldór Laxness får hermed Nobelprisen for sin levende episke prosa, der har genoplivet den store fortællekunst i Island. (…) I den islandske litteraturs historie kan han nævnes ved siden af Snorri Sturluson, forfatteren af Njals Saga, og hans plads i verdenslitteraturen er blandt forfattere som Cervantes, Zola, Tolstoj og Hamsun.”