En del af hjertet går ud af kroppen

249,95 DKK

Victor Boy Lindholm har med En del af hjertet går ud af kroppen skrevet sin første roman. Den handler om at blive far og forælder og undersøger hvorfor mange mænd er dårlige til at tale om, hvordan de har det.

Det er noget, som hovedpersonen i En del af hjertet går ud af kroppen er bange for nu, hvor han skal være far til sin datter. Hvordan undgår man selv at blive en del af en historie, hvor mænd og fædre aldrig har lært at sætte ord på deres følelser?

Sådan nogle spørgsmål undersøges, mens hovedpersonen går gennem sit barndoms-landskab og tænker tilbage på sit venskab med Mark. En ven, man kunne fiske med, en ven, man kunne elske, men også en ven, der var tæt på det destruktive, på den maskuline stilhed, på alt det, som hovedpersonen frygter, mens han står på tærsklen til at skulle være far.

For hvad betyder det egentlig at være far?

En del af hjertet går ud af kroppen er en roman om nedarvede mønstre og roller, om at være menneske i en brydningstid og de spørgsmål, der rejser sig, når man pludselig skal give hele sin historie videre. Den handler om at fiske, om at være draget af havet, om barsel, forældreskab, og hvordan livet kunne være, hvis vi var bedre til at tale med hinanden.

VICTOR BOY LINDHOLM er født i 1991 og bor på Amager. Han har skrevet en række digtsamlinger og teaterstykker og arbejder sideløbende som journalist.



Kategorier , ForfatterVictor Boy Lindholm ISBN9788740674774 IndbindingHæftet Sider194 Udgivelsesdato2022-08-26 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32