Emmanuel Macron og Frankrig
”Tænk langt, det handler ikke kun om i morgen!”Med det budskab bragede Emmanuel Macron i maj 2017 ind på den storpolitiske scene, da han blev valgt som Frankrigs præsident.Forføreren, blev Macron kaldt. Han var karismatisk og velformuleret, og han turde drømme stort. Og så var han ung. I en alder af kun 39 år blev han Frankrigs yngste leder siden Napoleon.I en tid, hvor der med Macrons egne ord blæser dårlige vinde over Europa, er der brug for stærke ledere. Højredrejning, nationalisme og isolationisme vinder frem, men Macron kom og tilbød et alternativ: Han kom med håb og store politiske visioner.Franskmændene er splittede: Nogle ser præsident Macron som en forsynets mand – en messias eller en ny De Gaulle. Andre stempler ham som en elitær parisisk skikkelse, der ingen føling har for folk i provinsen. Én ting er sikkert: Macron kommer ridende ind i billedet på et tidspunkt, hvor Frankrig og Europa står ved en afgørende skillevej.
Udsolgt