De grafiske fags historie

349,95 kr.

De grafiske fags historie sætter ord og billeder på 150 års grafisk historie. Fra 1870, hvor bogtrykkerier, stentrykkerier og bogbinderier stadig fungerede i deres oprindelige form og blev drevet med håndkraft, til dagens digitale produktionsformer, hvor færdige tryksager med tekst og billeder bevæger sig gennem den elektroniske sky – uden hensyn til landegrænser.

Den grafiske branches historie er mangfoldig, fordi den dækker over en lang række grafiske produkter: bøger, dagblade, ugeblade, plakater, litografier, træsnit, linoleumstryk, formularer, emballager, etiketter, telefonbøger, vejvisere, frimærker og pengesedler.

Bogen præsenterer også de mennesker, der arbejdede i faget: typografer, litografer og bogbindere. De kom typisk i lære efter syv års skolegang, som f.eks. litograf Carl Aller og typograf Egmont H. Petersen, som skabte grafiske virksomheder, der udviklede sig til store, langtidsholdbare mediekoncerner. Og nogle nåede toppen på den politiske scene: Litograf Hans Hedtoft og typograf H.C. Hansen blev begge statsminister i Danmark.

Med mange billeder og korte tekster henvender De grafiske fags historie sig ikke alene til mennesker fra den grafiske branche. Bogen vil også være interessant for historisk interesserede og familiemedlemmer til branchens folk, som her får mulighed for se, hvad deres forældre og bedsteforældre beskæftigede sig med. 


Bjarne Nielsen (f. 1949) er forfatter og typograf, tidligere faggruppeformand for typograferne i Grafisk Forbund og næstformand i HK/Privat. Han har bl.a. skrevet bogen Striden om Grafisk Forbund (2018).


Kategori ForfatterBjarne Nielsen ISBN9788740670295 IndbindingHardback Sider306 Udgivelsesdato2022-10-26 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32