Bandini & Kabat
Rejsen til de nye øjne
Arkitekten Bandini er trist. Han er nemlig
holdt op med at få gode ideer til nye ting, han kan bygge. Og hvad er så det
sjove ved at være arkitekt?
Bandinis ven, den skøre ugle Kabat, mener,
at Bandini trænger til at se verden med nye øjne. Hvordan skal man mon forstå
det? Sammen med Kabat drager Bandini ud på en rejse for at finde den brune hest
Gavski, der også er arkitekt.
Måske kan Gavski hjælpe Bandini med at
forstå det med de nye øjne?
Rejsen til de nye øjne leder Bandini og
Kabat langt væk til hesten Gavskis ø. Øen er fyldt med sten, vulkaner og
søpapegøjer. Bandini har aldrig set noget lignende …
En flot bog om at rejse, at se verden og få
nye perspektiver på den.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem
arkitekt Martin Wienberg, der til daglig arbejder ved Friis og Moltke, og hans
søn Oscar, der sammen har digtet, fundet på og tegnet historien om Bandini og
Kabat og deres rejse til Island. Forfatter, oversætter og redaktør Sine Norsahl
har skrevet ordene til bogen.
Udsolgt