Arkivgutterne fortæller

50 udvalgte historier fra Rigsarkivet

249,95 DKK

Rigsarkivet rummer en kolossal spændvidde af kilder til dansk historie. De overraskende og de lidt mere kulørte historier, den kilde, der med en skæv vinkel giver indsigt i vores fælles nyere historie, dem har forfatterne siden 2013 skrevet knap 200 af på Bagsiden af Politiken. I denne bog præsenteres 50 skønsomt udvalgte artikler.

Kenn Tarbensen og Jørgen Mikkelsen har skrevet disse historier og beretninger under det fælles navn ”Arkivgutterne”. De skriver om kuriosa, der passerer deres skriveborde, og de har dagligt som arkivarer mange spændende historier mellem hænderne fra 1600-tallet til slutningen af 1900-tallet. Artiklerne viser, at der kan gemme sig mange interessante historier i arkivpakker med anonyme titler såsom ”Diverse sager” og ”Journalsager”. Og i talrige tilfælde har de fundet noget, der kan belyse aktuelle emner.

Aviser læses og smides ud. Nu kommer 50 udvalgte artikler i bogform med ekstramateriale til glæde for alle, der holder af danmarkshistorie, og selvfølgelig også gamle som nyere læsere af Politiken. 


Jørgen Mikkelsen (f. 1959) er seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet i København, hvor hans vigtigste forskningsområde er dansk og europæisk byhistorie før 1850. Men han arbejder også med forskellige aspekter af danskrets- kriminalitets-, administrations-, social-, medicin-, uddannelses-, militær-, migrations- og landsbrugshistorie. 

Kenn Tarbensen (f. 1964) er ligeledes seniorforsker og arkivar, men ved Rigsarkivet i Viborg, hvor hans vigtigste forskningsområde er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.



Kategori ForfatterJørgen Mikkelsen og Kenn Tarbensen ISBN9788740686166 IndbindingHardback Sider240 Udgivelsesdato2022-11-01 Originalt sprogDansk Tag


Del

Om Turbine

Vi er et forlag i vækst, grundlagt i 2004 og indtil videre modtager af tre Gazeller fra Dagbladet Børsen. Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format - vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Kontakt

TURBINE forlaget A/SBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: post@turbine.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32