Tronskifte i det Japanske kejserdømme

Japans kejse, Akihito, har fået lov til at abdicere efter 30 år på tronen. Kronprins Naruhito er klar til at tage over. Journalisten, forfatteren og Japan-kenderen Asger Røjle Christensen er aktuelt med bogen Tenno – Japans kejserdømme i nutiden, der giver et godt indblik i den ellers lukkede verden, som Japans kejserdømme er.

Hvad har inspireret dig til at skrive en bog om Japans kejserdømme?

Jeg er meget lidt interesseret i kronede hoveder andre steder i verden, men jeg er fascineret af de historiske og politiske undertoner i den forunderlige beretning om Japans kejserfamilie. Jeg har utallige gange stået ved voldgraven til kejserpaladset med grupper af danske turister, og jeg har kunnet mærke, at den historie om såvel det klassiske kejserdømme som den nuværende kejserfamilie, som jeg har kunnet fortælle, også var fascinerende for dem.

Kan du ganske kort fortælle historien bag det japanske kejserdømme, der har tråde helt tilbage til skabelsesmyterne og dermed forbindelse til den ikke-profane verden?

Ifølge myterne om Japans og verdens skabelse, som stadig er obligatorisk stof i japanske skoler, nedstammer kejserfamilien i lige linje fra solgudinden Amaterasu. Det er i perioder af historien blevet brugt til at give kejseren en slags guddommelig status. Det, at Japan har en kejser med rødder til solgudinden, er også blevet brugt til at definere japanere som anderledes end alle andre folkeslag. En blodig krig med millioner af ofre i både Japan og nabolandene blev i trediverne og fyrrerne udkæmpet i den nuværende kejsers fars navn.

Japan skal have ny kejser til maj. Hvilken betydning får det for Japan? Og bliver det en begivenheder, der vil mærkes i resten af verden?

Den nuværende kejser Akihito, som nu går af, har gjort en hæderværdig indsats gennem sine tredive år på tronen for at bringe kejserdømmet ind i nutiden. Alt tyder på, at hans søn, kronprins Naruhito, vil fortsætte denne indsats, så kejserskiftet vil ikke i sig selv forandre noget. Men festlighederne, som foregår i det kommende efterår, vil bringe mange politiske ledere fra øst og vest til Tokyo og sætte fokus på Japan forud for de olympiske lege næste år.

Hvilken betydning har kejserdømmet for japanerne i år 2019? Er det kultur og tradition, eller er der stadig en sakral betydning forbundet med kejserdømmet?

For tredive år siden spurgte mange japanere sig selv, om det var nogen nytte til at fortsætte med kejserdømmet. Men Akihito har på sin egen stilfærdige måde formået at spille rollen som samlende figur ved nationale katastrofer som tsunamien i 2011 og i forhold til at holde mindet i live om ofrene for den krig, der for kun trekvart århundrede siden blev ført i hans fars navn. Opbakningen til kejseren og kejserdømmet som ”symbol på Japan” er efter min opfattelse i dag mere entydig end på noget andet tidspunkt i efterkrigstiden.

Hvilken myte / røverhistorie er din favorit om det japanske kejserdømme?

Dette er ikke nogen myte og heller ikke nogen røverhistorie. Det er politisk virkelighed. Da den nuværende premierminister, Shinzo Abe, efter sin tiltræden i 2012 med føje holdt op med at udtrykke ”hansei”, dyb anger, på Japans vegne ved den årlige ceremoni 15. august ved årsdagen for afslutningen på Anden Verdenskrig, så dukkede ”hansei” på Japans vegne fra og med 2015 op i kejserens tale ved samme lejlighed. Hvis ikke det er en hilsen fra familien oppe på paladset om, at den ikke en begejstret for nogle af de nationalistiske politiske vinde, der blæser i Japan i øjeblikket, så ved jeg ikke, hvad det er. Det er den slags diskrete detaljer i fortællingen, som gør den relevant og fascinerende for mig.