Allerede som teenager blev Christian Lygum Christensen fra Egtved betaget af mayaindianerne og deres forsvundne templer. Og i 1979 fik han for alvor smag for at lede efter de skjulte skatte i Guatemalas jungle. Han sejlede 200 km i kano på Usmasintafloden, der danner grænse mellem Mexico og Guatemala. Han var i den grad på eventyr i nyt og ukendt land, og siden er han vendt tilbage til Guatemala gentagne gange. Ekspeditionerne fortæller han om i sin nye bog: ”Tempeljægeren – På ekspedition blandt indianere, kokainsmuglere og gravrøvere i Guatemala.”
I 1982 begyndte han for alvor at søge efter grotter og ruiner, men først på en tur i 1986 gjorde han en fantastisk opdagelse: En stor samling ruiner vest for La Machaca. Siden har den danske tempeljæger gjort mange store opdagelser, og han tager stadig på ekspeditioner, for der er endnu meget at kortlægge og lysten til at opdage nyt er intakt.
”Hver ekspedition har højdepunkter, jeg ikke kan undvære. At finde en stor uopdaget 1200 år gammel mayaby, hvor murværk og trapper stadigvæk står, er et kæmpesus,” forklarer den eventyrlystne jyde.
Men det er ikke helt ufarligt at lede efter templerne i et land, der er plaget af store uroligheder.
”Da min rejsekammerat Erik og jeg blev omringet af Sandinistas i Nicaragua i 1979 under borgerkrigen, troede jeg, at vi ville blive skudt,” fortæller Christian Lygum Christensen, der dog ikke er så bekymret for at rejse rundt i Guatemala i dag:
”Guatemala er et meget usikkert land at være i, men jeg har ikke indtryk af, at der sker turisterne noget. Urolighederne er interne og handler om narko eller andet. Og som i alle konflikter sker det i bestemte områder. Med de rigtige kontakter undgår jeg for det meste de helt farlige konflikter. Men når det er sagt, så er min jagt på ruinerne bestemt farlig, og der er også grunde til at de traditionelle arkæologer ikke har fundet noget i de områder, hvor jeg har gjort mine fund,” forklarer tempeljægeren, der også giver et par gode råd til andre, der vil på ekspedition: ”Vær altid to personer sammen. Det er meget sværere at likvidere to mennesker end et. Vis aldrig, at du har penge eller er rig. Og hav forbindelserne i orden.”
Selv om Christian Lygum Christensens ekspeditioner ofte byder på lange og slidsomme dage i junglen i høj varme og minimal komfort, så er han bevidst om, at han er en privilegeret mand, når han kan dyrke sin altoverskyggende hobby og gå med sin eventyrlyst: ”Der er stort set ingen lokale tempeljægere i Guatemala. Esdras og Elmer har dog været med på en ekspedition af ren og skær interesse, men de tager ikke selv på tempeljagt. Alle arbejder for at tjene til føden, og generelt har de lokale ikke den store interesse i mayakulturen, men gerne i at sælge fundne mayating. Kun os i vesten har den luksus og det overskud, det kræver at lede efter tempelbyerne.”
Det er en luksus, om end det måske ikke er det, de fleste fra vesten forstår ved luksus. At rejse rundt på ryggen af et muldyr eller til fods ad ufremkommelige veje. Men tempeljægeren forklarer det på denne måde:
”At opdage El Pato Ruinerne på toppen af den naturlige høj (Den forsvundne Tempelby) har været et af de helt store kick, da vi havde været i junglen i ca. en måned og var helt kørt ned. Med de sidste kræfter besteg jeg denne høj og fandt ruinerne. Det var stort! Og gav en enorm følelse af lykke.”
Hvis du vil læse flere af Christian Lygum Christensens historier om spændende fund, så kast dig over ”Tempeljægeren – På ekspedition blandt indianere, kokainsmuglere og gravrøvere i Guatemala”, der fortæller om 10 af de ekspeditioner, han har været på fra 1990 til 2013.
