INTERVIEW: Rasmus Dahlberg er netop nu aktuel med romanen “Dødens droner”, der udkommer den 16. marts 2018. Romanen skildrer et skræmmende livagtigt scenarie omkring et terrorangreb på dansk jord.

Hvordan fik du idéen til “Dødens droner”?
Ligesom det første bind om Pandoracellen er “Dødens droner” baseret på scenariet fra en den nationale krisestyringsøvelse KRISØV, som gennemføres af Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen hvert andet år for at træne Danmarks evne til at håndtere voldsomme, uforudsete hændelser. Emnet for KRISØV17 var terror, og eftersom jeg skulle være med til at skrive scenariet til øvelsen sammen med myndighederne, var temaet givet på forhånd. Det var også besluttet på forhånd, at øvelsen skulle foregå i Nordjyllands politikreds, hvorfor de geografiske lokaliteter blev serveret for mig. Til gengæld var det min idé at gøre droner til et omdrejningspunkt, både for øvelsen og i spændingsromanen, som jeg skrev på baggrund af scenariet. Droner er trendy og rummer stort potentiale som innovativ disruption – men når Amazon kan levere til døren, kan ISIS og al-Qaeda i teorien også. Og så er det i sandhed modtageren, der betaler…

Hvordan kom du i gang med at skrive krimier?
Jeg udgav min første spændingsroman i 2007 under pseudonymet Henrik Desmond sammen med en forfatterkollega, og siden har jeg skrevet ti romaner. Jeg har, siden jeg var barn, vidst, at jeg ville skrive skønlitteratur, men det tog en del tilløb, før jeg følte mig moden og erfaren nok som forfatter til at kaste mig over fiktion. Da jeg skrev min første roman (“Den udvalgte”, Politikens Forlag, 2007), begyndte jeg med en sætning, som jeg syntes, var interessant: “Rummet blev til omkring ham.” Så ville jeg se, hvor meget jeg kunne drive det til. Det blev til 300 sider… og så var jeg igang.

Bogen omhandler et terrorangreb i Danmark. Tænker du, at et sådant angreb vil kunne finde sted i virkelighedens Danmark?
Desværre, ja. Vi har et fantastisk godt beredskab i Danmark, men udfordringen er jo, at man altid først ved, hvor angrebet kommer, når det er for sent. Og truslen fra terror er responsiv i modsætning til f.eks. ekstremt vejr: Beskytter vi Hovedbanegården bedre, fordi den er et højrisikomål, ophører den med at være et højrisikomål, og i stedet forøges truslen mod andre lokaliteter. Nogle gange kan jeg undre mig over, at Danmark indtil videre er blevet forskånet for voldsomme angreb i stil med Drottningsgatan i Stockholm, Julemarkedet i Berlin eller nedkørslerne i Barcelona og Nice. Måske er det dygtighed – måske er det held. Men det kan ske når som helst, og derfor er det vigtig, at vi træner vores evne til dels at undgå, dels at afbøde konsekvenserne.

Hvordan researchede du til bogen?
Fordi jeg har arbejdet tæt sammen med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet under udarbejdelsen af scenariet til øvelsen, som kørte i september 2017, har jeg haft rig lejlighed til at diskutere temaer og konkrete eksempler med nogle af de dygtigste eksperter på området herhjemme. Bogen er dog udelukkende baseret på åbne og offentligt tilgængelige kilder.

Hvilke forfattere er du mest inspireret af?
Jeg voksede op med Tom Clancys “technothrillere” såsom “Jagten på Røde Oktober” og “Patrioternes Spil”, som jeg var og er meget inspireret af. Clancy døde for nogle år siden, men hans univers lever videre i andre forfatteres pen, og jeg læste for nylig “Commander in Chief” på en flyver hjem fra USA. Så sad jeg dér og tænkte, at jeg nu, 30 år efter første gang at læse Clancys bøger, selv var blevet spændingsforfatter ligesom ham.

 

Rasmus Dahlbergs roman “Dødens droner” kan du købe her: https://turbine.dk/produkt/doedens-droner/

Dodens droner.png

Om forfatteren:
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er historiker og specialist i katastrofer og beredskab med tilknytning til både Copenhagen Center for Disaster Research på Københavns Universitet og Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabsplanlægning og Krisestyring. Forfatter til en lang række fag- og skønlitterære bøger om emnet, bl.a. 100 års katastrofer (2012), Danske Katastrofer (2014) og Lisbeth Storm-trilogien (2012-16).

Læs mere om Rasmus på hans hjemmeside: rasmusdahlberg.com

Profilbillede: ©Malín Brand