I dag udkommer Poul Thomsens selvbiografi, der går tæt på hele hans tilværelse: Både i fjernsynsdagene, i privatlivets sorger og glæder og nu i livets efterår

Hvad har fået dig til at lave en erindringsbog nu?
Det er flere ting. Den væsentligste faktor er måske forfængelighed. Det giver en kriller at stå med sit levnedsløb i bogform. I ord og billeder. Den vej rundt er jeg ikke bedre end man normalt er som menneske. Desuden tænkte jeg, at det kunne være sjovt.

Jeg har lært af det her, at det også er bevægende. Jeg har genoplevet og rejst med den her bog. Tilbage til min barndom blandt andet. Det har været meget rørende, for der sker det med en, når man bliver 80 år, at man går hen og bliver sentimental.

Og så har det været vigtigt for mig at få lov til at sige tingene som de er. Jeg vil ikke tegne et skønmaleri, men i stedet har jeg forsøgt at skitsere tilværelsen, som den former sig for mange af os almindelige mennesker. Det er lykkedes, hvilket i høj grad er min ghostwriters (For nu at bruge et dejligt dansk ord) fortjeneste.

 Hvad vil du fremhæve som de overordnede hovedemner i bogen?
Jeg ved ikke, om der er hovedemner som sådan. Hovedemnet er livet på godt og ondt. Alt det, livet består af. Der er smil og latter og tårer i den bog. Jeg modtog den selv i sidste uge. Og jeg må sige, at jeg er stolt af den og glad for den. Hvilket jo er heldigt, for det havde være sørgeligt, hvis den dukkede op og det var noget møg. Jeg synes, den bog er lykkedes.

Har du fået noget ud af at skrive den her bog?
Jeg har fået det, som jeg vil kalde eftertænksomhed, ud af det. Som allerede nævnt har det været en rejse tilbage i barndommen. Når jeg skimmer den bog, så tænker jeg: Hold kæft, hvor har jeg oplevet meget. Morsomt, lykkeligt, men også sørgeligt. Det skal det være, hvis man skal lave sådan en bog. Det skal betyde noget. Godt at den er trykt inden jeg kradser af. Nu kan det ikke løbe nogle steder.

Og så er det lidt sjovt, at jeg har et hav af fotos – at gå dem igennem for at udvælge de mest dækkende, betydningsfulde og sjove har været stort.

Du kunne jo også prøve at slå rekorden som Danmarks ældste menneske?
Det er ikke nødvendigvis lykken at blive gammel, selv om jeg nu er gået hen og blevet det alligevel. Jeg kan huske, da jeg som dreng fik at vide, at min Bedstemor var 80. Jeg tænkte: Hold da op, at mennesker kan blive så gamle. Det er godt at blive gammel, hvis man har det godt. Se nu min gode veninde Lise Nørgaard, der snart bliver 102. Hende fremhæver vi altid, fordi hun stadig er frisk – men alle dem på plejehjem, der råber efter deres ægtefæller, der døde for 20 år siden. Det er ikke at ønske sig.

Du siger, at alle mennesker skal prøves; Hvorfor?
Prøvelser sætter livet i relief. Hvis mennesker, der har levet et langt liv siger, at hele livet har været lykkeligt og en dans på roser. Så tænker jeg et ud af to: Det er sgu løgn. Eller også: Hvis det er sandt, sikke et kedeligt liv. Vi er nødt til at opleve smerte for at genkende glæde.

Det bedste billede på det er naturen. Vi er anbragt et vidunderligt sted på jorden: Foråret og sommerens mirakel kan vi kun opleve og glædes ved, fordi vi har en lang vinter. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal angle efter at have det af helvedes til – men det gør os godt at være prøvede. Det skaber en vekselvirkning, så alt ikke er lutter lagkage.

Hvad håber du, folk får ud af bogen?
Jeg synes, det er forbløffende, hvad jeg har oplevet. Der dukker ting frem af glemslens tåger, som så popper op lyslevende. Det har været ligesom at leve sit liv en gang til. Jeg har fået enorm glæde af at lave den her bog. Så hvis seerne… Haha, nej undskyld, jeg mener læserne, kan få lidt af samme glæde. Så er det nok for mig.