Peter Mogensen: "Danmark ER et lille land. De store skåner os ikke."

Peter Mogensen er aktuel med den politiske spændingsroman ‘I bjørnens kløer’, hvor en dansk folketingspolitiker kommer i alvorlig klemme i et storpolitisk magtspil mellem USA og Rusland. Her fortæller Peter Mogensen om bogen og sine egne læsevaner.

Hvordan fik du ideen til at skrive ’I bjørnens kløer’?

Jeg var kommet på sommerferie i mit hus i Toscana uden en god bog, og da mine børn pludselig var blevet så store, at det efterlod mig med nogle timer til mig selv hver dag, fik jeg den tanke, at jeg måske selv kunne skrive en spændende bog. En politisk thriller.

Jeg har altid haft problemer med de fleste politiske spændingsromaner, fordi det politiske plot ikke har været præcist nok, så jeg tænkte: “Måske jeg kan skrive en bog, der er spændende og viser den politiske verden så rå, usikker, tilfældig og ufortyndet, som den faktisk er?”

Som sagt så gjort. Bogens handling foregår i Danmark og på Christiansborg, men temaet med Rusland kom naturligt, da Rusland lige havde invaderet Krim. “Hvad nu hvis Putin også gør ting ved os i Danmark?” tænkte jeg.

Hvordan researchede du til bogen?

Grundlæggende befinder jeg mig på hjemmebanen. Det politiske felt. Her er der ikke meget, jeg behøver at researche. Og så alligevel.

Jeg undersøgte løbende de enkelte dele. Der opstod hele tiden ting, som jeg ikke vidste. Især i de scener, der ikke foregår på Christiansborg. Pistoler for eksempel – hvilke pistoler bruges hvor? Og af hvem? Hvad kan de? Hvor mange skud har de osv.? Google og våbenbutikker har stået mig nært. Ligeså førte jeg ofte samtaler med mennesker om emner, der beskrives i bogen, men ligeså ofte uden at de vidste, at de blev interviewet.

Hvad håber du, læseren får ud af at læse ’I bjørnens kløer’?

Spænding, spænding og spænding. Og så en lille smule mere klarhed om den rå politiske verden. Danmark ER et lille land, og der er ingen skånsel, når de store slås. Vi skal passe på.

Har du kunnet bruge dine egne erfaringer i bogen? Og hvorfor er alle sammenfald med nulevende personer tilsigtede?

Jeg har i den grad brugt mine egne erfaringer. I den grad! Det tætte psykologiske spil mellem toppolitikere, som jeg forsøger at udstille i bogen, er fra min egen hverdag i Statsministeriet. Og de trusler, jeg lægger i bogen, kommer også gennem min erfaring.

Jeg håber, at man som læser danner sig sine egne vurderinger af, hvem der ligner hvem fra den virkelige verden. Eller snarere delvist ligner. Putins trusler er jeg meget bekymrede for, og hvis nogen læser, at den russiske præsident i ‘Bjørnen’ ligner Putin, så er det OK for mig.

Hvordan kom du frem til, hvor meget information, du ville ”give væk” til læseren? 

Nøglen til information er klar: Der skal den information med, der giver en spændende bog. Det er ikke en afsløringsroman, men en spændingsroman. Så jeg afslører det, der skal til, for at handlingen skrider frem, som jeg ønsker det. Læserne må vurdere, om det er lykkedes.

Hvilke forfattere er du mest inspireret af?

Uha, mange. Dan Brown har inspireret mig. Bl.a. med de hurtige sceneskift og let læselighed. Jeg håber, at mine læsere oplever, at de flyver igennem bogen.

Leif Davidsen, men ligeså John Le Carre. Men ellers talløse unavngivne forfattere, som har leveret en politisk krimi, og som jeg har nydt, men glemt navnet på igen.

Hvilke bøger ligger på dit natbord lige nu?

Jeg er typen, der altid er i gang med flere bøger. Lige nu er det ‘Det første menneske’, bogen Albert Camus skrev, lige inden trafikulykken, der dræbte ham. Så er jeg i gang med at genlæse Herman Bangs ’Stuk’. Fed bog, men havde glemt den siden gymnasiet. Michael Katz Krefelds ‘Sort sne falder’ kæmper jeg mig igennem. Den handler bl.a. om politik, men jeg er ikke overbevist om den, selv om jeg er på side 161. Endelig har jeg kastet mig ud i ‘Et lille liv’ af Hanya Yanagihara, en bog, jeg købte hos Arnold Busck på Købmagergade for nylig. Den glæder jeg mig til. Som sagt, jeg læser ikke hele tiden, læser blot i mange bøger af gangen, gammel vane.