Forfatter Maria Frantzen Sanko og illustrator Karla Holmbäck har sammen skabt den smukke billedbog om ordenes superhelte, Frøken Fnug og Frøken Fjer. En billedbog, der opfordrer til leg med ordene, og til at opsøge magien i det nære.
”Frøken Fnug bor sammen med Frøken Fjer i en gammel boghandel i Vejle.
For de to søstre elsker mølædte bøger og landkort og støvede spejle.
I fritiden går Frøken Fnug tit på jagt med papir og pen i sin hånd.
Hun leder og finder glemte ord, som er fyldt med skønhed og ånd.”
Sådan lyder bagsideteksten på denne finurlige bog, der vidner om kærlighed til ord og fantasi.
”Frøken Fnug og Frøken Fjer er faktisk mit take på en anderledes form for superhelt. Jeg har tre drenge, som i en periode har gået rigtig meget op i superhelte. Der skal helst være action for alle pengene, folk, der slås, og et bodycount, der er på den anden side af hundrede. De her superhelte repræsenterer for det meste det gode. De beskytter friheden. Koste hvad det vil.
Men jeg legede med tanken om, hvorvidt der er andet at beskytte. Om der er blødere, mere jordnære værdier at tage sig af.
Sådan opstod Frøken Fnug og Frøken Fjer. Hvor superheltene beskytter en by eller en hel verden, holder de to frøkener hånden over noget langt mere uhåndgribeligt – sproget, tankerne og kunsten – og kæmper mod stress, hverdag og uniformitet,” forklarer Maria Frantzen Sanko, der er ophavskvinden til de to søstre fra Vejle. Da fortællingen var på plads, blev Karla Holmbäck spurgt, om hun ville illustrere bogen.
”Vi snakkede lidt sammen i starten af forløbet om bogens visuelle udtryk, og ellers har jeg fået ret frit spil til illustrationerne. Det har været teksten, der har dikteret illustrationerne. Et par enkelte steder er der ændret lidt i fortællingen for at få det visuelle til at stå stærkere og tydeligere,” fortæller Karla Holmbäck, og suppleres af Maria Frantzen Sanko: ”Karla har på helt magisk vis bragt fortællingen til live. Når jeg ser på illustrationerne, bliver teksten nærmest flad. Det er Karla, der giver den krop og billede.”
Frøken Fnug og Frøken Fjer handler om ord og deres magt. Hver nat går Frøken Fnug ud på gader og stræder og fejer alle de grimme ord, der er blevet sagt i løbet af dagen, op. Og så samler hun på fine, gamle, smukke og poetiske ord, som hun putter ned i folk lommer. Sproget og vores valg af ord påvirker os.
”Som skolelærer – og dansklærer i særdeleshed – arbejder jeg rigtig meget med sprog. Både det skrevne, men også, hvordan vi bruger sproget mundtligt. Jeg gør det for at give eleverne en bevidsthed om, hvor meget der kan ligge i og om et ord. Hvor forskelligt vi kan opleve ords virkning. Og at det netop er vigtigt at sætte ord på, hvordan vi oplever dem.
Samtidig underviser jeg jo også i, hvordan man bruger ord til at manipulere i en diskussion eller i en tekst. For eksempel et twitteropslag. For mig at se, er det også vigtigt, at vi er kritiske over for ordene. At vi undersøger, hvad der ligger bag ved for ikke at lade os tage ved næsen og manipulere. Så jeg ser absolut sproglig kompetence og agtpågivenhed som noget af det vigtigste, vi kan give vores børn til at navigere i verden med. Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at sproget fornyer sig hele tiden. Så man ikke er bange for at tage nye ord til sig. Samtidig skal man ikke lade de gamle ord gå i glemmebogen, for så bliver sproget både fladt og fattigt,” siger Maria, og Karla tilføjer: ”Jeg er ikke et stort ordmenneske. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke taler krænkende og stødende til hinanden. Og at det er godt, at der bliver skabt fokus på at få de racistiske ord ud af vores sprog.”
Fortællingen om Frøken Fnug og Frøken Fjer bliver løftet af de fine illustrationer. ”En god illustration er levende og spændende og fuld af detaljer at gå på opdagelse i. En god illustration taler langt ud over teksten og tilfører den meget mere, end ordene er i sig selv,” fortæller Maria og suppleres af Karla: ”For mig er det vigtigt at skabe illustrationer og visuelle universer, hvor jeg har lyst til at være. En god illustration skal give beskueren lyst til at hoppe ind i tegningen. Jeg elsker, når man kan gå på opdagelse i tegningen og finde små skjulte detaljer, der føjer en ekstra historie til bogens fortælling. Derudover elsker jeg det taktile, der opstår, når man kan se, at illustrationen er analog, at man kan fornemme penselstrøg, teksturer og materialets naturlige “fejl”.”
Forfatter og illustrator sender billedbogen på gaden med et håb om, at deres kærlighed til sproget, ordene og det finurlige smitter andre.
”Jeg håber, at bogen får børnene til at drømme sig ind i den magiske verden. Jeg synes, der er noget meget smuk over Frøken Fnug, der ligesom en magisk tandfe i natten fjerner alle de grumme ord, vi siger, og Frøken Fjer, der drysser magisk guldstøv i vores triste vintersind. Derudover håber jego, at børnene, ligesom jeg, vil syntes, det er sjovt med de her gamle ord som Maria har fundet, og at de sammen med deres voksne kan tale om sproget,” siger Karla.
Og Maria tilføjer: ”Jeg håber, at bogen kan give børn og deres voksne en anledning til at snakke om og lege med sproget. Eller at man kan snakke om, hvad mon et ord som hverdagshinde betyder? Og om vi alle sammen har sådan en? Og hvorfor går normale mennesker med skyklapper? Er det nogle skyklapper, man kan se? Jeg håber, at bogen inspirerer til at tage sproget op til overvejelse, til at lege med ord, selv at gå på opdagelse og skrive små lapper papir til hinanden. Og til at gakke ud, som om man har fået strøet guldstøv i hjernen – til at male og synge og danse og digte.”
Efter en fin snak om ord og deres betydning slutter vi af med at lade de to kvinder fortælle, hvilket ord de synes bedst om? Og hvilke de ikke bryder sig om:
”Den er svær, synes jeg. Ord kan have en kæmpe magt. De kan være smukke og bløde, og skarpe, kantede og uldne. Især på dansk, hvor vores r’er er nærmest uudholdelige. I øjeblikket er jeg ret vild med kardemummesnurrer – især hvis det udtales på svensk – det er blødt og sødt og varmt. Og så smager det vidunderligt.
Pt synes jeg, at det værste ord er bøsse. Det bliver brugt i flæng som skældsord, især blandt unge. Og hver gang, det bliver sagt, tænker jeg på, at der sidder 1-2 i hver klasse og krymper sig, fordi det, de er, bliver brugt som en fornærmelse,” siger Maria, mens Karla svarer:
”Jeg synes, det er ret sjovt med de gamle ord, som Maria har fundet, der er flere af dem, som jeg ikke selv kendte til fx “droske” og “brokade”. Mit yndlingsord er helt klart “stanglakrids” men “filejs” er også virkelig et godt ord. Det værste er “kælling”.”
