Ny billedbog fortæller om havens fugle med sjove facts og flotte illustrationer

Elvira Fragola, kendt fra bøgerne om Mumleby, er aktuel med “Fuglene i min have”, en skøn opslagsbog om Danmarks mest almindelige fugle skrevet i børnehøjde

Hvordan har du arbejdet med bogen?
Jamen det har været en sjov proces. Faktisk er ”Fuglene i min have” endt med at være en ret alternativ barselsdagbog, for jeg har primært arbejdet med min datter på armen eller en babyalarm, som dikterede alle mine pauser. Det har faktisk været med til at skærpe min koncentration helt vildt, for jeg har skullet gå direkte fra babypludder til penselstrøg, når mulighederne bød sig. Fra forlaget fik jeg ret frie tøjler, og først havde vi talt om en mindre bog, som var mere overkommelig at nå med en baby på armen.

Men så tog fanden pludselig ved mig, og nu ville jeg gerne fortælle om 20 forskellige fugle og male alt fra grå til gule fjer. Og hvorfor ikke også illustrere deres æg, mens jeg var i gang? De er jo så flotte! Og burde der ikke også være en lille vignet af noget, som den specifikke fugl er kendt for, elsker eller gør? 10-15 illustrationsidéer blev pludselig til 80, og jeg er simpelthen så dårlig til at nøjes, hvis jeg tænker, at det andet vil være smukkere for læseren at opleve. Så jeg har ikke haft tid til for mange overspringshandlinger… hvilket jeg ellers er ret god til.. især hvis de indeholder chokolade.

Vidste du meget om fugle i forvejen, eller er du blevet sat på en research-opgave?
Jeg må indrømme, at jeg er ret nørdet indenfor dyre – og planteliv fra barnsben. Jeg fik mange timer til at gå med at studere fagbøger og tegne efter dem, hvor især havefugle var små væsner, som jeg portrætterede igen og igen. På den måde kan man vidst godt sige, at jeg i hvert fald har haft en stor nysgerrighed på fugle i forvejen.

Jeg synes ,at de er sjove at artsbestemme og fodre. Og jeg har altid elsket at følge med i deres små juristerier ude i hækken eller på græsplænen. Men jeg har også researchet meget. Selvom ”Fuglene i min have” ikke er en fagbog fuld af kolde facts, vil jeg jo gerne, at det faglige er i orden. Så jeg har også lært noget i processen. For eksempel anede jeg ikke, at man har holdt dompapper som burfugle, fordi hannen kan lære at efterligne små melodistumper!

Der findes mange fuglebøger – hvorfor var det nødvendigt med en til børn?
Der er vidst to svar på det spørgsmål. Det første er, at jeg synes, det er nødvendigt med en fagbog, som formår at skære alle de kolde facts ned til et minimum og i stedet fokuserer på morsomme kendetegn, fuglenes personlighed og en fortællende vinkel, som ikke er belærende eller bedrevidende.

Det andet svar er, at det er nødvendigt med en fuglebog i børnehøjde, fordi børn har et andet blik for små liv end voksne (ofte) har. Jeg tror faktisk, at de fleste børn bedre kan relatere til fuglene, end vi voksne kan. Det er, som om de forstår det mere på deres egen krop, når de små fugle er sultne og tørstige eller sågar skælder ud på katten, som sidder der midt på græsplænen og ser farlig ud. Derfor tænker jeg, at det er nødvendigt med en bog, som hylder det blik, børnene har.

Hvordan håber du, at børnefamilier vil bruge bogen?
Jeg håber, at børnefamilierne vil bruge den som en blanding af et hyggeligt opslagsværk og en genstand for fælles nysgerrighed på fuglene ude i deres haver. Og så håber jeg, at den kan bruges på tværs af generationer.

Du skriver på din hjemmeside, at det er børneuniverser, det tiltaler dig mest at henvende dig til som illustrator og forfatter: Hvorfor?
Fordi det er i børnenes univers, at jeg kan udtrykke mig mest rent. Det er faktisk her, jeg føler, at jeg kan være allermest mig selv. Børns forbehold og filter er anderledes og deres verden består af mere åbenlyst store følelser. Det er befriende. Her kan jeg være “for meget” uden at være forkert. Mon ikke også det er derfor, at så mange holder af at læse fed børnelitteratur – også som voksne?

Tror du, at det er nødvendigt at slå et aktivt slag for illustrationer og tegninger i hånden, hvis det ikke skal overtages af de digitale muligheder?
JA! Jeg kan ikke sige det for mange gange. Ja, ja ja! Jeg tror og håber, at der altid vil være folk, som foretrækker at sidde og nørkle med et organisk materiale. Men den sandhed, jeg oplever, er, at det nulrede akvarelpapir i højere grad bliver reduceret til et digitalt filter, som man kan smide ind over sin illustration, når den er fejlrettet til mindste detalje. Omvendt synes jeg også, at der forekommer mange ret sjuskede digitale illustrationer i et outreret udtryk, hvor jeg tænker, at illustratoren ikke har elsket de figurer, denne skulle tegne. Eller at han/hun måske tænker mere på sig selv som beskuer end på modtageren.

Det er ærgerligt og ret tarveligt overfor børnene. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg også jævnligt ser enormt fede og vildt dygtige digitale tegnere, hvor kærligheden lyser ud af værkerne. Men de lysægte farver og en organisk transparens… den får man altså smukkest i hånden på et stykke godt gammeldags papir.