Bøger kan noget, som vi har meget brug for i dag. Især fordi perfekte billeder og fortællinger på de sociale medier fylder. Det mener forfatter Jonas Kleinschmidt, der de seneste år har udgivet fem børne- og ungdomsbøger – fra ungdomsromanen ”Dig, mig og Zlatan” (2017) til senest børnebogen ”Ester Lemlæster” (2022).

Perfekte billeder overalt

”Det er blevet en udfordring i dag, at vi får det perfekte i fjæset hele tiden. Det påvirker en – også mig. Selvom vi kan sige til os selv: Vi ved godt, at alle har noget, de kæmper med. At alle kan have det ad helvede til fra tid til anden, så er det så svært at forstå med sit intellekt, når man hele tiden bliver præsenteret for det andet,” mener Jonas Kleinschmidt.

I en verden fyldt med succeshistorier på de sociale medier – om fx bff’er, fede ferier og fester – er det vigtigt, at der i bøgerne er masser af plads til at udfolde komplekse fortællinger. De fantastiske følelser, men også de svære, som fx i hans anden roman – ungdomsromanen ”Drengene” (2018).

”I bogen skriver jeg om, hvordan det er at være en del af en drengegruppe. På godt og ondt. Gruppedynamikken med både gode og dårlige sider. Man kan føle sig som en del af noget større. Man er med til nogle sjove ting, og man føler en kæmpe glæde, men der er også nogle, der bliver holdt udenfor og får skrammer og får overtrådt deres egne grænser,” siger Jonas Kleinschmidt.

Svære følelser

I hans nyeste bog vil niårige Ester, med det fulde navn: Ester Gerda Flora von Rosenknop, være sej og i stedet kaldes Ester Lemlæster. Men hun har svært ved at udfylde rollen. Først da hun skal redde sin veninde og glemmer alt om sig selv, træder hun i karakter.

”Den gode historie er en fortælling, der viser, at livet og mennesker er komplekse. At vi både rummer gode og dårlige sider, at vi fx både kan være egoistiske og næstekærlige,” mener forfatteren.

Følelser på skolebiblioteket

Da han selv voksede op i 1980’erne, var der ingen mobiltelefoner at lade sig opsluge af. Han elskede at gå rundt blandt de blå stålreoler på skolebiblioteket og finde historier fyldt med komplekse følelser.

Som dreng spillede han i fodboldklubben B82 Virum. Nogle af de første bøger, han blev fascineret af, var Bent Faurbys letlæsningsbøger om fodbolddrenge:

”De udlevede drengedrømmen og kom på fodboldskole til fx Italien eller Spanien. Men så var der det psykologiske drama, når kammeraten ikke var god nok til at være med,” husker forfatteren.

Han husker også, hvordan han blev fuldstændigt fanget ind af bogen ”The Outsiders”. En roman om to drengebander i USA – de gode og de onde – der kæmper mod hinanden. Den amerikanske forfatter bag, Susan Hinton, gik selv i high school, da hun skrev bogen. Hovedpersonen, drengen Sodapop, havde mistet sine forældre og voksede op med to ældre brødre. Den ældste var bandeleder, men forsøgte at holde lillebroren væk fra bandemiljøet. Bogen blev i 1980’erne filmatiseret med Tom Cruise i en af hovedrollerne.

”Det var fedt at læse om maskulint sammenhold. At der var plads til både slåskampe og følelser,” siger han.

”Jeg tror, jeg læste om de her drengegrupper for at forstå mig selv. Det er spændende at læse om dem, der lever på the wrong side of the tracks, men hvor man alligevel kan genkende nogle grundtematikker fra sit eget liv. Jeg genkendte også mange af mine egne tanker om at være ung og også forelsket i Hanne-Vibeke Holsts bøger, fx ”Til sommer” om gymnasiepigen Louise. I dag har jeg fornemmelsen af, at en del unge læser fx fantasy for at finde noget af det samme, som jeg fandt,” mener Jonas Kleinschmidt.

Inspireret af Zlatans mål

At hans eget navn skulle ende på ryggen af bøgerne på landets skolebiblioteker, havde han ikke tænkt på.

Jonas Kleinschmidt har studeret dansk på Københavns Universitetet og arbejdet som musikanmelder og skribent. I dag er han redaktør på musiktjenesten Tidal.

Det blev den svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimović, der fik ham i gang som forfatter. Jonas Kleinschmidt var lige blevet far. Mange aftner faldt hans hustru i søvn med deres lille, nyfødte datter i Nørrebro-lejligheden. Selv sad han i sofaen og så på geniale fodboldmål på YouTube.

”Jeg synes, det var enormt fedt at se Zlatan score mål. Jeg var lige blevet far og havde oplevet et stort mirakel: at få et barn. Alligevel sad jeg og var enormt betaget af se en fodboldspiller, der scorede flotte mål. Jeg begyndte at tænke over, hvad fodbold havde betydet for mig i mit liv – dét at være en del af et fodboldhold. Det blev en metafor for livet. Jeg tænkte på alle de gange, jeg havde glemt mig selv, når jeg dyrkede sport. Selvforglemmelse er noget af det ypperste, man kan opleve. Når man bare er. Det sker for mig ret let med fodbold. Alt bliver lige meget. Det er en fantastisk følelse. Og det er så let at række ud efter,” konstaterer forfatteren, der stadig spiller med vennerne i kvarteret.

Den aften satte han sig ned og forsøgte i detaljer over fem sider at beskrive Zlatans lange solomål.

Da han lukkede sin computer, havde han idéen til sin første bog: ”Dig, mig og Zlatan”. Om Lasse i 9. klasse, der mister sin bror ved et biluheld. Zlatans mod på banen inspirerer Lasse til også at turde gå selv i livet, for at bruge et udtryk fra fodboldbanen.

Feministisk børnebog

Siden har Jonas Kleinschmidt været forfatter. Han kan godt lide hele tiden at kaste sig ud i tekster og afprøve forskellige genrer. Han har fx skrevet romanen ”Englene over København” (2020), der er inspireret af historiske begivenheder – nemlig hans egen morfar, der som barn under Anden Verdenskrig oplevede Den Franske Skole i København blive bombet. Han har også skrevet den feministiske børnebog ”Mammut” (2021) om piger i jægerstenalderen.

”Jeg blev enormt fascineret af et feministisk essay af den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin, der hedder ’Bæreposeteorien om fiktion’. Hun skriver, at de historier, vi har fortalt hinanden i tusindvis af år, har været den maskuline om spyddet. Jægeren, der tager ud og slår en mammut ihjel og har kød og en spændende historie med hjem. Der er en dramatisk spændingskurve på historien. Imens har kvindernes historie været mere lineær. Om at være ude og samle. Ikke lige så dramatisk. Argumentet er, at verdens første genstand ikke var spyddet, men beholderen. Det var bare så revolutionerende for mig at læse: Man kan også fortælle historier på en anden måde end sådan et erobringstogt. ”Mammut” er et forsøg på en eftertænksom børnebog,” funderer Jonas Kleinschmidt.

Jonas Kleinschmidt læser op fra “Ester Lemlæster” på Bogforum 2022 (foto: PR)

5 HURTIGE TIL JONAS KLEINSCHMIDT OM BØGER

Hvis jeg selv var en karakter i en bog:

Helt sikkert hovedpersonen i romanen ”Forbandede Ungdom”, Holden Caulfield, skrevet af J. D. Salinger

En forfatter, jeg særligt beundrer:

Der er mange: Karl Ove Knausgård, Thomas Espedal, Nikolaj Zeuthen, Tove Ditlevsen, Kim Fupz, Ursula K. Le Guin, Stine Pilegaard og Bo Hr. Hansen

En bog, jeg godt selv gad at have skrevet:

”Knæk.idiot.eik” af Bo Hr. Hansen

Det her bogcitat glemmer jeg ikke:

”Tore var en af de fyre, man ikke kan lade være med at lide på en eller anden måde” (fra ”Den kroniske Uskyld” af Klaus Rifbjerg)

Denne bog læste jeg som den seneste:

”Drømmene maler virkeligheden” af Tobias Rahim

 

Skribent: Louise Witt

Forfatterfoto: ©Ivan Boll