INTERVIEW: Lone Mikkelsen er aktuel hos TURBINE forlaget med bogen “Ragnhild Hestehov”, der udkommer den 9. marts 2018. Romanen er tredje og selvstændige bind om vikingekvinden Ragnhild.

Hvordan fik du ideen til at lave “Ragnhild Hestehov”?
Romanen er en selvstændig fortsættelse af to forudgående romaner om kvindeskæbner i vikingetiden. Den foregående, Ragnhilds færd, udkom i 2012. Efter en rejse til Normandiet, hvor jeg ellers ikke tænkte på Ragnhild, stod det klart for mig, hvordan Ragnhilds liv skulle videreføres. Pludselig havde jeg en begrundelse for at tage historien op igen.

Hvorfor har du valgt, at romanen skal kredse om en kvindeskæbne i Vikingetiden?
Dels er vikingetiden en meget fascinerende periode, og måske er der netop i disse år en parallel til vores egen tid: følelsen af at det gamle og kendte forsvinder og erstattes af noget ukendt og skræmmende. Dels er kvindens stilling central i vikingetiden, fordi kvinderne havde en stærkere rolle at spille i forhold til huset og gården. Når manden var på togt eller handelsrejse bestemte hustruen, og den selvstændighed har givet mig et godt rum til at udvikle ’mine’ kvindeskikkelser. Når jeg dertil lægger kvindernes roller som modstandere og medspillere i den nordiske mytologi, kommer der fortællekraft til skildringerne.

Hvordan researchede du til bogen?
Allerførst måtte jeg rejse til Normandiet igen. Det var vigtigt for mig at kende de steder og landskaber, hvor Ragnhild kom. Skildringen af havet, floderne og skovene betyder meget i romanen. Desuden kom mange af ideerne på selve stedet. F.eks. så gik der sport i gennem stednavne at opsnuse steder, hvor der havde været normanner, altså danske indvandrere. En by ved navn Pont-Audemer (som er kommet med i romanen) er i virkeligheden bare en forfranskning af ’Valdemars bro,’ og tidligt i den normanniske periode har der boet en storherre ved navn Valdemar på stedet. Bynavnet Yvetot betyder Ivars toft, og sådan vrimler det med vidnesbyrd om normannerne.

Derudover var det selvfølgelig vigtigt for mig at læse om området, så jeg lærte en masse om livet, skikkene, troen osv. Det var bare om at suge alt ind, købe bøger, besøge museer, og tage billeder. Da jeg så vendte hjem, kunne jeg fordybe mig i materialet og skrive videre. På den måde var den proces ikke spor anderledes end researchen til mine andre historiske romaner.

Hvilke forfattere er du mest inspireret af?
Alle gode forfattere inspirerer. Det lyder så banalt at sige det, men det er ikke specielt historiske romaner, der tænder min inspirationsgnist. Men jeg har selvfølgelig nogle fyrtårne, som i tidens løb har betydet meget. Ikke fordi jeg kan nå op til deres skosåler, men fordi de er stærke forfattere med hver deres helt særegne skrivestil. Jeg tror, det i sin tid var Umberto Ecos Rosens navn, der direkte satte mig på sporet af at skrive min første historiske roman. Men ellers har så forskellige romanforfattere som José Saramago, Orhan Pamuk og Haruki Murikami betydet meget for mig. For tiden er jeg helt opslugt af Margaret Atwoods forfatterskab. For ikke så længe siden var det A.S. Byatt, jeg læste rub og stub af.

Lone Mikkelsens nyeste roman “Ragnhild Hestehov” kan allerede nu forudbestilles her: http://turbine.dk/produkt/ragnhild-hestehov/

Bogen udkommer d. 9. marts 2018.

Ragnhild H.png