”Under vand” er titlen på Lone Flyvbjerg Nørgaards debutroman. Den kan læses af både børn og voksne, for gode fortællinger lader sig ikke begrænse af læserens alder, men gør verden større for den, der lader sig føre ind i bogens univers.
Lone Flyvbjerg Nørgaard er egentlig ikke så glad for opmærksomhed, og derfor er det også lidt overraskende for hende, at det kan skabe opmærksomhed blandt familie og venner, når man debuterer som forfatter.
”Jeg er jo oppe i årene, så jeg har skrevet i mange år. Det var absolut skønt at stå med den færdige bog i hænderne, og nu er jeg glad for og en smule stolt over, at jeg har et helt færdigt produkt, der kan komme ud til folk,” fortæller den debuterende forfatter, der fik ideen til ”Under vand” for flere år siden.
”Som de fleste andre, der skriver skønlitteratur, har jeg også et arbejde ved siden af, som fylder meget. Jeg skriver derfor blot i ny og næ, når tiden lige er der, eller når jeg fanger et ord eller en scene, der måske kan blive til noget. Jeg har flere dokumenter og historier kørende, som jeg løbende skriver i, og som jeg har skrevet i længe.
Det er flere år siden, jeg fik ideen til ”Under vand”. Jeg så et nyhedsindslag fra Filippinerne, hvor en familie i et slumkvarter havde vand i huset, og der svømmede fisk rundt mellem benene på dem. Det var så mærkeligt. Rammen til min historie var der med det samme, og jeg fik skrevet en tredjedel af historien ret hurtigt. Men først i 2018 hvor jeg læste kreativ skrivning under Skrivekunst på Syddansk Universitet, fik jeg skrevet lidt om og videre på historien. Jeg havde mine medstuderende og lærer til at læse med, og de gav positiv feedback. Så i princippet har bogen været på vej i cirka 5 år, og der er løbende blevet ændret noget,” forklarer Lone Flyvbjerg Nørgaard.
Hun har været dansklærer i mange år, og det er måske årsagen til, at den tekniske del af skrivekunsten er vigtig for hende. Historiens indpakning skal fungere lige så godt, som selve fortællingen.
”Det betyder alverden for læserens oplevelse af historien, om synsvinklen er lagt hos en alvidende fortæller, der kan overskue alt og som ved alt, eller det er et jeg, der fortæller med udgangspunkt i egne følelser. Jeg ville gerne skabe en nærhed og en genkendelighed mellem læseren og fortælleren. Derfor blev det pigen, der skulle fortælle som et jeg, mens hun på grund af sygdom, skolelukning mm. var fanget i huset midt i oversvømmelsen,” fortæller Lone Flyvbjerg Nørgaard, der har skabt en fortælling, som handler om klimaforandringer og verdens ulighed.
Hun er selv vokset op på en gård i Vestjylland, så hun ved, hvor vigtig naturens gang er. ”Ude på landet registrerer man hele tiden vejrforhold og naturens gøren og laden. Mangler markerne regn? Hvorfor kommer nattefrosten så tidligt? Hvorfor er der så få æbler i år? Det er sådan nogle ting, som egentlig styrer ens liv. I verdens udsatte og fattige områder er det ikke kun dem, der lever af jorden, der bliver ramt af fx en oversvømmelse. Det gør alle. Fordi de bor i dårlige huse, fordi de er ubemidlede og fordi ingen hjælper dem.
Ulighed er et eviggyldigt tema. At vi alle har forskelligt udgangspunkt og muligheder er en kendsgerning. Det er også noget, vi hele tiden bliver mindet om i nyhederne: Hvor stor forskel der er på at leve i et velfærdsland som Danmark og et land i Sydamerika eller Sydøstasien. Jeg vil gerne vise det på et andet plan. Fiktionen kan gøre opmærksom på verdens uretfærdigheder, på drømme og anderledes liv på sin helt egen måde.
Når man læser fiktion, er det som at leve andres liv. Det skal børn også prøve. At gøre nye erfaringer via fiktionens univers. At opleve andre verdener. Det har jeg i hvert fald selv altid sat pris på, så derfor falder det mig naturligt også at skrive om det,” fortæller forfatteren, der ikke havde truffet et bevidst valg om at skrive en børneroman om klimaet, men nyhedsindslaget om familien fra slumkvarteret med vand i huset gjorde indtryk på hende.
”Historien valgte mig, kan man sige. Da jeg kom i gang med historien, tænkte jeg, der var noget i den her oversvømmelse, som alle kan forholde sig til, som jeg kunne forholde mig til. Større klimaforandringerne bliver vi hele tiden mindet om. Der er græshoppesværme i Afrika, der ødelægger afgrøderne, der er oversvømmelser og tørke over hele kloden. Det er som om, naturen går grassat i disse år, og det er jo oplagt at skrive om. Tænk også på den varme sommer i Danmark i 2018 – eller februar her i 2020 som vist satte rekord i nedbør. Det var for øvrigt i den måned min bog fik den færdige titel ”Under vand”.”
Byen i ”Under vand” har ikke et navn, og det har karaktererne heller ikke. ”Jeg synes, det kunne være interessant at skabe et univers, hvor man ikke præcis kan stadfæste miljø, tid og sted. Derfor hedder stedet de bor Dyndkvarteret, derfor hedder moderen Mor, og broren Bror osv. Jeg forestiller mig, at historien og personerne bliver universelle eller tidsløse. Det er egentlig det samme greb, der benyttes i eventyr, hvor personerne blot omtales som prinsen, den gamle mand, Pigen med svovlstikkerne osv.”, forklarer Lone Flyvbjerg Nørgaard.
Lone Flyvbjerg Nørgaard kan nu også kalde sig forfatter. Hendes navn står trykt på forsiden af en roman, der kan læses af alle, der har lyst til at læse en historie om en families trængsler i et fattigt kvarter ved floden, der stiger og stiger – men også en fin fortælling om håb og drømme. Den debuterende forfatter sender sin første bog på gaden med et håb om, hvad læserne får ud af at læse lige præcis hendes bog: ”Jeg håber, at de bliver klogere på, hvordan verden også kan se ud. At der er mennesker, der lever helt andre liv, men som har de samme drømme og følelser. Derudover håber jeg, at læserne bliver underholdt. En god historie kan få folk til at glemme sig selv. Dét håber jeg også sker, når man læser min bog,” slutter forfatteren af.
