Lokal- og slægtshistorie er den nye folkesport

I de senere år er den øgede interesse for lokalhistorie blevet særlig tydelig på de sociale medier, hvor antallet af medlemmer i facebookgrupper, der hylder danske byers historie, er markant stigende.

Det har i flere år været en kendsgerning, at slægtsforskning er blevet en yndet hobby blandt danskerne, hvor særligt den ældre generation finder glæde i at kende historien bag slægten. Men nu er den udvikling også kommet til vores geografiske ophav, hvor flere og flere søger viden om danske byers fortid – både i bøger og på facebookgrupper.

”Du er ikke den eneste, der efterspørger en sådan undersøgelse. Og jeg skal da være den første til at sige, at det kunne være enormt spændende at dykke ned i,” siger Søren Bitsch Christensen, der er stadsarkivar i Aarhus og leder af Dansk Center for Byhistorie.

Søren Bitsch Christensen refererer til en forespørgsel på en undersøgelse af, hvordan udviklingen ser ud, når man kigger på borgernes interesse for lokalhistorie. Og selvom der ikke er konkrete tal på, hvor stor interessen er på landsplan, bekræfter flere kilder uafhængigt af hinanden, at der er tale om en genfundet kærlighed til vores historie.

Vi vil kende vores historie
Peter Yding Brunbech, leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, peger på, at den øgede interesse for historie, som er blevet mere og mere udtalt de seneste år, skyldes, at det er en måde at skabe vores egen identitet på:

”Slægtsforskning og historien – både lokalt og generelt – giver os en måde at binde vores egen historie sammen på. Det er en måde for moderne mennesker at skabe en slags identitet på, fordi det ikke længere er givet, at vi ”arver” en identitet, som man gjorde det i gamle dage.”

Fordi vi i dag er langt mindre bundne til steder, skaber den frihed pudsigt nok et behov for forankring. Et holdepunkt, vi ofte finder i vores egen historie. National-, by-, og lokalhistorie er blevet en måde at beskrive os selv på, hvor der er fakta om fortiden, som vi finder glæde i at beskrive os selv ud fra. Og hvor vi matcher lokale karakteristika med vores egen personlighed: Som hvis man har slægtsrødder i Spanien og er kendt for et lidt farverigt temperament eksempelvis.

”Vi kan alt i dag: Vi kan rejse, studere og blive lige det, vi har lyst til. På den måde er identiteten hele tiden til forhandling, vi kan genopfinde os selv, og derfor har vi ikke de faste holdepunkter, som får os til at sige: Det er den her, jeg er,” siger Peter Yding Brunbech.

At vi søger forankring i fortiden kan man nikke genkendende til hos Rigsarkivet. Her møder områdeleder for vejledning og brugerinddragelse, Allan Vestergaard, mange mennesker, der bruger arkivets materiale til at søge viden om deres eget ophav:

”Vi har en generation nu, hvor en stor årgang går på efterløn. Og der er tale om nogle ressourcestærke mennesker, som pludselig får god tid til at kaste sig over deres interesser. Og hvorfor så lige historie, kan man sige? Mit bud er, at vi lever i en tid, hvor internationaliseringen fylder rigtig meget i folks hverdag, og at man som en eller anden form for modvægt føler, at man har behov for at kende sine rødder,” siger Allan Vestergaard.

En folkesport
Særligt slægtsforskningen har oplevet et boom de senere år, hvor man med tre hurtige klik kan bestille et stamtræ, der tager ens slægt tilbage til Gorm den Gamle. Her har det spillet en afgørende rolle, at det er blevet så tilgængeligt at finde gamle materialer.

Blandt andet på Rigsarkivet har man været flittige til at gøre gamle kirkebøger, optegnelser og folketællinger tilgængelige på internettet. Og det er også her, langt størstedelen af folks research foregår.

” Jeg vil tro, at 95%-97% af brugen af Rigsarkivets arkivalier finder sted på nettet. Arkivalier-Online som er den side arkivalierne ligger på, er blevet et meget vigtigt værktøj til at dyrke den her hobby,” siger Allan Vestergaard.

”Digitaliseringen er afgjort en faktor for, at historiegravning er blevet trendy. Man kan tale om, at det er blevet en folkesport på hobbyplan, fordi det er tilgængeligt for alle,” siger Peter Yding Brunbech.

Derfor undrer det heller ikke Peter Yding Brunbech, at der dukker flere og flere grupper op på et medie som Facebook, hvor man hylder byers historie.

En gruppe som ”Det Gamle Aarhus” har 13.000 medlemmer, mens ”Gamle København” har 50.000 og ”Gamle billeder fra Sønderborg” har knap 9000 medlemmer.

”Jeg vil tro, at mange af dem, der befinder sig i de her grupper, også førhen har interesseret sig for historie. Og så er det jo oplagt, at de interesserer sig for deres egen lokalhistorie, fordi det er et tidsfordriv med mulighed for at blive klogere på ens eget ophav.”

Interessen for historie – og for at samles
Både Søren Bitsch Christensen og Allan Vestergaard påpeger også, at det er på de sociale medier, at det blevet særlig tydeligt, hvor stor interessen for historie er blevet.

”Der er vokset nogle Facebookgrupper frem, som har haft en helt enorm vækst de seneste fire-fem år. Her kan man virkelig se, at folks mødes for at diskutere historie. Det er et helt nyt fænomen for os, hvor vi virkelig kan se, at interessen er øget,” siger Allan Vestergaard og bakkes op af Stadsarkivaren i Aarhus:

”Noget af det, vi har lagt mærke til er, at de her grupper med lokalhistorie er vokset voldsomt indenfor en kort årrække. Og der er mange af dem. Det er både i store og små byer, hvor der er interesse for lokalhistorien,” siger Søren Bitsch Christensen.

Som det er med de fleste andre hobbyer i forenings-Danmark, samler man sig med andre, som interesserer sig for det samme. Og det er blevet let med et medie som Facebook, men det sker også i den virkelige verden:

”Der er en meget stor interesse for at organisere sig og få ting til at blive til noget. Vi oplever her hos Rigsarkivet en enorm interesse for, at folk gerne vil lave frivilligt arbejde til glæde for andre slægts – og lokalhistorikere. De bruger simpelthen tid på at lave noget, som andre interesserede kan have glæde og fornøjelse af,” siger Allan Vestergaard og fortæller, at det blandt andet kan være affotografering af arkivalier og møder blandt hobby-historikerne.

Nogle af lokalhistorierne er i de senere år også begyndt at komme i bogform. Blandt andet har Søren Bitsch Christensen stået for redigeringen af Den Gamle By, Stadsarkivet og TURBINE forlagets serie ”Aarhus i årtier”, hvor der indtil videre er udgivet bind om 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Horsens har også fået sin egen bogserie med fotografier og historier fra byens årtier. Og i år er København også kommet med. Derudover udgives der også mange andre lokalhistoriske bøger, der måske kan hjælpe læserne til at genopdage sig selv og sin historie.