Arkæologen Hanne Fabricius er en travl kvinde. Hun har været med i DRs ”Historiequizzen”, hun holder foredrag, hun skriver børnebøger, og så har hun skrevet en hel ny bog, Københavns forunderlige historie – liv, lyst og lort fra oldtid til nutid, om Københavns historie, hvor hun bramfrit og levende beretter om Københavns spændende historie.

Bogen strækker sig helt fra stenalderen til i dag, og perioden fra 1000-tallet er inddelt i et kapitel for hvert århundrede med fokuskapitler ind imellem. Her kan man læse om alt fra lokummer og latriner til Nyhavns historie. Hanne fortæller, at hun synes, det fungerer godt at have både en blanding af fokuskapitler og kapitler, som er inddelt efter århundreder, som gør det nemmere at springe rundt i bogen:

”Det er fuldstændig skørt at dele borgene – Absalons Borg og Christiansborg og alle de andre – op i flere kapitler,” forklarer Hanne Fabricius.

Det var også vigtigt for Hanne Fabricius, at hvert århundrede fik sin egen plads i bogen, og at ingen periode blev sprunget let og (u)elegant henover.

Kig op og se Anders And

Når Hanne Fabricius ikke er travlt beskæftiget med at skrive bøger, så holder hun foredrag eller byvandringer i Københavns gamle gader:

”Jeg har et sted mellem 3.000 og 4.000 mennesker igennem om året,” fortæller Hanne. ”Jeg går ind for at formidle bredt, så alle kan følge med og få noget ud af det. Viden er jo magt, og den skal deles og ikke kun være for de få og veluddannede. Ser jeg en eller anden interessant overskrift i nutidens medier, som jeg kan bruge til at sætte fokus på fortiden og omvendt, så gør jeg det. Det er vigtigt, at vi bliver og er bevidste om vores egen historie.”

Hanne Fabricius lærer folk at se op og opdage den historie, som hele tiden er omkring os.

”Skid hul i den skoforretning! Kig op,” siger hun.

Det kommer der nogle rigtig interessante observationer ud af – nogle gange nogle med rødder helt til USA og Walt Disney:

”I København er der sådan noget, som jeg kalder Anders And-tårnene. Hvis man ser på dem, så ligner de Anders And. Hvis man går op ad Strøget til Amagertorv, skal man kigge på det hus, som Café Norden ligger i. Her skal man kigge op, og øverst er der et grønt tårn med en løgkuppel. Her er to åbninger, som ligner øjne, og lige under dem er en gesims, som ligner et næb. Jeg forsøger tit at bilde folk ind, at da Walt Disney var på besøg i København i 1930-erne, så opfandt han Anders And her, da han kiggede op på tårnet. Jeg siger dog altid bagefter, at det er løgn, men at de bare skal fortælle historien videre, så vi kan få sat gang i en sjov vandrehistorie.”

De tre vigtige i København

Historien er altid omkring os i bybilledet, især i de huse, som omringer os. Vi kan læse en masse ud af disse huse, hvis vi ser op og ved, hvad vi skal kigge efter. Hanne Fabricius fortæller om tre gode måder, som folk selv kan bruge til at datere bygninger med, når de går rundt i den historiske hovedstad:

”Størstedelen af husene på solsiden af Nyhavn, der hvor restauranter ligger, var ligesom i resten af København oprindelig kun i én til to etager, men fra 1700-tallet og frem fik mange huse sat en eller flere ekstra etager på. Det kan man ofte se, fordi man oven på de ældre mursten har bygget videre med en Flensborgsten, som er den dominerende teglsten i 1700-tallets København. Den er nem at genkende, da den er en smal, gul mursten,” fortæller hun og fortsætter:

”I 1728 brændte København, og det var en forfærdelig katastrofe, som varede i fire dage, fordi brandfolkene ikke kunne komme rundt i de smalle gader med deres vogne. Byens gamle huse i træ og bindingsværk brændte, og da man skulle genopbygge byen, forbød man af brandhensyn at opføre huse i bindingsværk ud til gaderne, men ikke i baggårdene. Der blev selvfølgelig i en kort periode givet dispensationer, da ikke alle havde råd til mursten. Men fra omkring 1740 er der ikke opført huse i bindingsværk ud til gaden, så derfor skal bindingsværkshuse dateres fra senest 1740 og så ellers tilbage i tiden.”

Den sidste vigtige metode, som folk kan bruge til at være deres egen guide, når de går rundt i Københavns gader, har også at gøre med en af de mange forfærdelige brande, som har hærget hovedstaden:

”Den sidste metode til at daterer huse på er de skrå gadehjørner, som stammer fra den sidste store brand i København i 1795. Bagefter blev de skrå gadehjørner påbudt, så brandvæsenet fremover nemmere kunne komme omkring med deres vogne. Når folk kan de tre ting – Flensburgsten, bindingsværk og de skrå gadehjørner – så kan de faktisk komme rigtig langt.”

Om mennesker og historie

Brande og bygninger er bare nogle af de ting, som man kan læse mere om i Hanne Fabricius’ nye bog. Men historie er også de mennesker, som kan fortælle, hvordan det faktisk var at leve i København. Så derfor handler Hanne Fabricius’ bog også om de mennesker, som gennem tiden har levet og boet i København:

”Og det er ikke kun de rige, for jeg synes, at de er røvkedelige. Jeg vil heller have Jon Olafsson, ham bøsseskytten fra 1600-tallet, som elsker at drikke i byens drikkekældre og hos ølkonerne og laver alt muligt sjovt. I sine erindringer fortæller Jon Olafsson om Hr. og Fru. Jensen. Hvem boller med hvem? Hvem stjæler fra hvem? Hvem bliver henrettet? Hvem kommer i fængsel? Hvem tager røven på hvem?”

Du kan læse om bøsseskytten Jon Olafsson og mange andre i Hanne Fabricius’ nye bog Københavns forunderlige historie – liv, lyst og lort fra oldtid til nutid og blive klogere på hovedstadens historie.

 

Foto: ©Bjarke Ørsted