Forfatter Julie M. Day er vild med fantasy. Når hun læser, foretrækker hun fantasy. Og når hun selv sidder ved tasterne, så er det også fantasy, der strømmer ud af den unge forfatter, der satser alt på sit forfatterskab. Hun er forfatter på fuld tid, og nu er hun aktuel med første bind i Sagakvartetten. ”Af blod og støv” er titlen på det første bind i den storslåede fortælling om magt, magi og dystre kræfter.
Julie M. Day skriver inden for fantasygenren fordi, der er højt til loftet. Stort set alle begrænsninger er ryddet af vejen.
”Der er så mange muligheder, at jeg aldrig vil løbe tør. Det er jo fantastisk. Der er high fantasy, som også typisk kaldes for episk fantasy, og som også kendetegner min debutserie. Der er low fantasy, hvor magiske elementer kan indgå i en ellers realistisk verden. Der er dark fantasy med horror-elementer. Man kan også tale om science fiction som en genre, der hører sammen med fantasy. Jeg kan godt lide at give mine historier et drys af magi. Jeg kan godt lide at lade fantasien spille en afgørende rolle. Der er virkelig noget på spil, hvis der er kræfter til stede, som er større end dig og mig. Udover de magiske og fantastiske elementer er det jo samtidigt muligt at blande mange andre temaer ind. Kærlighed, jalousi, rivalisering, karakterudvikling, politiske budskaber, etik og morale samt meget, meget mere. Derfor skriver jeg fantasy, og derfor elsker jeg den genre,” forklarer Julie M. Day, der i sagakvartettens første bind har bygget sin egen verden bestående af øerne Kalos, Gulutar og Wrahilla-øerne, der ligger i Salthavet.
”Det kommer faktisk ret spontant til mig. Jeg sætter mig aldrig ned og tænker: ”Nu skal der dælme plottes til et nyt univers.” Jeg tror slet ikke, jeg ville kunne finde ud af den metode. Ofte er det mine karakterer, der sætter gang i worldbuilding’en,” fortæller forfatteren, når hun skal forklare, hvordan de hidtil ukendte og magiske verdener opstår. ”Normalvis ’møder’ jeg altid mine karakterer først. Det er dem, der er kimen til en ny historie og ligeledes dem, der sætter gang i fantasien om en ny verden. En spændende karakter får mig til at fundere videre over, hvor han/hun mon kommer fra. Hvilket budskab vedkommende har, og hvorfor netop han eller hun er vandret ind i min bevidsthed. Ud fra dem trækkes historien og det setup/den verden, de nu engang bevæger sig rundt i. På den måde vokser det. Når først jeg har fundet ud af, hvilken verden fortællingen udspiller sig i, leger jeg med at tilføje forskellige elementer såsom dyr, væsner, magiske regler osv.,” fortsætter Julie M. Day, der har en lang række forskellige karakterer med i sin fortælling. Drago-søstrene er hekse, Bogani tilhører Wrahilla-øernes beduinfolk og Trümlin Lokssøn er dværgenes konge. For blot at nævne nogle.
”I Sagakvartetten har jeg gang i så mange karakterer, at jeg bliver nødt til at skrive tingene ned og planlægge og ordne meget mere, end jeg har gjort førhen. Normalvis kan jeg godt lide at lade karakteren udfolde sig for mig. Generelt har jeg en ide om udviklingen, når jeg går i gang med at skrive. Jeg har en forestilling om, hvor vi skal ende. Det er bare ikke altid sådan, det nødvendigvis går. Hvis man selv skriver, ved man også, at éns karakterer pludselig kan ændre kurs, gøre noget uventet eller stikke helt af, så man som forfatter er ved at rive håret af sig selv. Det kan være vældigt frustrerende, hvis en karakter ikke vil bevæge sig derhen, hvor man vil have dem. Derfor prøver jeg at lade dem om at finde vejen. Det gør det også spændende at skrive. For man kender ikke altid til alle sine scener, til alle dialogerne, alle tankerne. Men fordi Sagakvartetten er så komplekst et spind af personligheder, og fordi deres veje kolliderer på kryds og tværs, bliver jeg nødt til at holde dem bare lidt i snor. Ellers stikker det helt af for mig,” smiler Julie, der ikke kan pege på en enkelt karakter, der står hendes eget hjerte særligt nær. Det er formentlig lige så svært for hende at svare på, som hvis hun blev bedt om at vælge mellem sine børn:
”Jeg har ikke en bestemt karakter, som jeg holder mere af end andre. Men der findes karaktertyper, som tiltrækker mig. Jeg kan godt lide, hvis de både har gode og dårlige sider. Hvis de ikke kun er hundrede procent helt/heltinde, men hvis de også begår fejl og indimellem træffer dårlige valg. En spændende karakter er også én, man ikke helt kan regne ud. En karakter, der pludselig kan finde på at gøre noget uventet. De tiltaler mig rigtig meget, fordi de bliver relaterbare. Der er jo ingen, der er fejlfri, og hvis helten/heltinden også kommer til at ’dumme’ sig, gør det bare vedkommende så meget mere levende.”
Når Julie M. Day ikke selv sidder ved computeren og følger sine egne karakterers gøren og laden i det univers, hun har konstrueret til dem, så læser hun selv en del bøger.
”Jeg læser selv rigtig meget fantasy, men også en hel del Y/A. Jeg læser helst på dansk, og det skyldes ganske enkelt, at mit eget skriftsprog bliver noget rod, hvis jeg læser for meget på engelsk. Så kommer jeg nemt til at forkludre vendinger. Efter jeg debuterede som forfatter i 2017, fik jeg øjnene op for hvor stort et fantasymarked, der faktisk er lige her i lillebitte Danmark. Der findes så mange geniale danske fantasybøger, og jeg pløjer mig igennem dem med største velbehag. Nogle af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst, er skrevet af danske fantasyforfattere. Der er nogen perler indimellem, som jeg bare slet ikke fatter, at der ikke er mere hype omkring. Blandt andet Synne Kristine Eriksens serie De tre tyste, Mads Schack-Lindhardts serie Stjernekrønikerne eller Signe Fahls serie Tågespind,” fortæller Julie, der er i fuld gang med at skrive på bind to i Sagakvartetten. Hvornår den udkommer er endnu ikke fastlagt, men formentlig i foråret 2021.
