INTERVIEW: Jørn Tranekjær Andresen har skrevet “Blod og jord”, der er en dokumentariske fortælling om fire unge mænd, der under Anden Verdenskrig trækker i trøjen og kæmper for Nazityskland. Bogen udkommer den 9. april 2018.

Hvordan fik du ideen til at lave “Blod og jord”?
Jeg stammer fra det danske mindretal i Sydslesvig, hvor jeg voksede op i 1950’erne og 60’erne, inden jeg flyttede til Danmark i 1969. Det var en periode præget af mistillid og konflikt mellem dansk og tysk. Helt ned på børneplanet. En på mange måder helt speciel baggrund, og gennem årene har jeg kastet mig ud i flere hel- eller halvkvalte forsøg på at formidle min egen fortælling om mindretallet. Men alt havnede i skrivebordsskuffen eller skraldespanden! Godt det samme.

Vilkårene under min egen opvækst var for intet at regne mod de barske omstændigheder min far og hans tre dansksindede brødre stod over for, da de var børn og unge. De fire endte alle med at blive soldater i Hitlers hær mod deres overbevisning. Det var ikke noget, de beklagede sig over eller talte om i min barndom eller ungdom, men det kom frem, da en DR-journalist fik nys om historien og lavede en serie radiomontager om brødrene i 1970’erne. Uden denne dramatiske familiebaggrund var ”Blod og jord” aldrig blevet til noget. Selv om der skulle gå mange år – og et ukendt antal mellemregninger – før jeg fandt en vinkel på stoffet, som tændte mig. En vinkel, der hev historien ud af familiesammenhængen og mindretallets snævre kontekst og i stedet udfordrede mig til at søge ny viden og holdninger, hvis projektet skulle lykkes.

Hvorfor har du valgt at berette om soldaterskæbner, der kommer både fra det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark?
Det er lige præcis den synsvinkel, der satte mig i gang. Bogens unikke omdrejningspunkt, om man vil. En eller anden dag gik det op for mig, at mens min far og hans brødre – og sammen med dem omkring 1.000 andre unge mænd fra det danske mindretal – var tvunget ud på Europas slagmarker, fordi de var tyske statsborgere, så var det stik modsatte tilfældet for det tyske mindretal i Danmark. Her meldte godt 1.500 unge mænd sig frivilligt til kamp for nationalsocialismen og Tyskland. Større forskel kan der næsten ikke være i udgangspunktet, og dét i et geografisk område, der blot dækker sølle 140 km fra nord til syd. Jeg var nysgerrig efter at beskrive og forstå forskellene, bevæggrundene og overlevelsesstrategierne på tværs af de to mindretal. Noget, ingen har forsøgt at gøre før.

Hvordan researchede du til bogen?
Meget hurtigt lagde jeg mig fast på, at jeg ville koncentrere mig om fire soldaterskæbner. To fra det danske og to fra det tyske mindretal.  På forhånd var det sikkert, at min ældste onkel skulle være en af dem. Der lå hundredevis af spændende breve fra hans hånd gennem hele krigen og det efterfølgende fangenskab, og han levede stadig. Dvs. jeg kunne spørge ham selv, hvis jeg savnede oplysninger. En kæmpe gevinst.

De andre tre fandt jeg gennem research på diverse arkiver, ved at google informationer mm. Over alt var det et krav, at dem, jeg plukkede som hovedpersoner, havde efterladt sig et bredt materiale i form af dagbøger, breve, noter, erindringer osv. og at deres baggrund/forløb var spændende og mange-facetteret. Noget af det personrelevante materiale fandt jeg på offentligt tilgængelige arkiver, andet hos slægtninge. En særlig vanskelighed bød sig i forhold til de frivillige fra det tyske mindretal, der blev retsforfulgt efter krigen. Det kræver tilladelse fra de nærmeste efterkommere at få adgang til at se de vigtige retsdokumenter. Tilladelser som jeg heldigvis fik. Derudover har jeg gravet ufattelige mængder af historiske og krigshistoriske detaljer frem, der var relevante for at sætte hovedpersonernes forløb og deres egen beskrivelse ind i en større sammenhæng. En sammenhæng, som de ikke nødvendigvis havde nogen mulighed for at se eller forstå – eller for den sags skyld interesserede sig for – mens de stod midt i det hele og bare håbede på at overleve og komme helskindet hjem.

Andet du vil fremhæve fra researchen?
I flere tilfælde fik jeg uvurderlig hjælp fra uventet kant. Blot et eksempel: En af hovedpersonerne – Hans Egon Nicolai Petersen – gik i dansk gymnasium i Tønder, selv om han og hans forældre tilhørte det tyske mindretal, da Tyskland besatte Danmark i april 1940. Logisk nok medførte angrebet en voldsom indre konflikt hos ham. På den ene side hans loyalitet over for det tyske fædreland og på den anden side danskernes – bl.a. medelevernes – forståelige negative reaktion på overfaldet. Få dage efter besættelsen fandt han sin dagbog frem og beskrev sig selv som en ensom sjæl, men takkede samtidig for at have fundet trøst i en artikel om ”Skandinaviens historie” i Deutsche Allgemeine Zeitung… en samtidig for længst afdød tysk avis. Desværre skrev han intet om, hvorfor artiklen trøstede ham eller kom ham til hjælp. Hvad så? Jeg havde avisens navn, en udgivelsesdato maksimalt 14 dage forud for dagbogsnotatet og samtidig et stikord til indholdet: Skandinaviens historie. Forsøgte først via det danske bibliotekssystem, hvor man også kan søge efter udenlandske avisartikler. Men det viste sig ikke at føre nogen vegne. Søgninger af den art kræver en eksakt artikeloverskrift og præcis dato. I stedet gav jeg mig til at google på Deutsche Allgemeine Zeitung. Det viste sig, at avisens årgange op til midten af 1930’erne var digitaliseret og lå online hos Statsbibliotek zu Berlin. Men den avis, jeg var ude efter, var fra april 1940, så umiddelbart ingen hjælp at hente der. I stedet skrev jeg en kort mail til avisafdelingens daglige leder, hvor jeg beskrev mit projekt og hvad det var, jeg ledte efter. Dagen efter fik jeg ikke bare et svar fra ham. Jeg fik 5 potentielle artikler i pdf-format, hvor af den ene var præcis den artikel, som gymnasieeleven Hans Egon læste og fandt trøst i. Sådan en dag tror man på det bedste i mennesker! En nærmest ubegribelig hjælpsomhed, der virkede som et skulderklap til at gå videre.

Hvad var det mest overraskende, du fandt ud af ved at læse de mange personlige breve, interviews, erindringer m.m.?
Overordnet set to ting. Dels var der overraskede stor forskel på, hvordan de fire hovedpersoner forholdt sig til krigen og krigsdeltagelsen. Eller mere præcist: Selv om de kom fra samme mindretal, tænkte og handlede de på ingen måde ens. Dels var der meget stor forskel på, hvordan hovedpersonerne – om overhovedet – reflekterede over krigen, Hitler, de omfattende ofre og det efterhånden uundgåelige tyske nederlag i breve, dagbøger og andre private notater.

 

Jørn Tranekjær Andresens roman “Blod og jord” kan du forudbestille her: http://turbine.dk/produkt/blod-og-jord/

Bogen udkommer d. 9. april 2018.

blod og jord