INTERVIEW: David Garmark har udgivet tre romaner i samarbejde med TURBINE Forlaget, og d. 9 marts 2018 udkommer Garmarks nyeste roman “Stemmer der dræber”. Bogen er tredje selvstændige bind i serien om Ditlev Martins.
Hvordan fik du ideen til figuren Ditlev Martins?
Ditlev er et resultat af min stærke kærlighed til agentfilm. Jeg havde, da jeg startede serien, en idé om, at min hovedkarakter med det samme skulle smides ud i en eksistentiel krise, så jeg gav ham hukommelsestab og et mysterie at løse samtidig. Han vågner bogstaveligt talt i en kiste og er blevet skudt, og han ved ikke hvorfor. Ditlevs identitet udvikler sig hen ad vejen, for jeg ville også lave en karakter, der ikke bare var “the good guy”. Hans fortid rummer mange hemmeligheder også for ham selv, og han tager gennem serien afstand fra den person, han engang var, og prøver at leve helt normalt. Men uanset hvad han gør, så ender problemerne med at opsøge ham alligevel. Ditlev er sådan en superagent-type, der fysisk er overlegen, taler mange sprog og er vant til at slå på tæven og værre. Men han er også splittet, for han bryder sig egentlig ikke om den person. Og det var vel egentlig hovedideen med Ditlev. En mand, der er i stand til alt, men ikke kan finde ud af livet.
Hvordan researchede du til bogen?
Serien om Ditlev Martins er videnskabsthrillers og er i stil blevet sammenlignet med Michael Crichtons og Dan Browns bøger. De er i høj grad også inspireret af konspirationsteorier. Der er rigtig meget research, og den laver jeg selvfølgelig først. Det tager gerne tre-fire måneder at få det hele på plads. Jeg bruger meget tid på nettet og skriver ned og laver altid en referencemappe med billeder på Pinterest. På de videnskabelige dele kommer jeg som regel til kort i min egen viden, og hvad jeg kan støve op forskellige steder i magasiner, bøger og på nettet, fordi jeg bygger videre i hvad-nu-hvis scenarier, og der må jeg konsultere fagpersoner. Heldigvis har jeg et stort netværk af mennesker, der ved alle mulige fede ting, og dem drøfter jeg hypoteserne med. Så når fagpersoner derude sidder og læser mine bøger, så er jeg rolig og kan hvile i, at der ikke er noget at sætte fingeren på. Det er en sjov og lærerig proces, men også svært nogle gange, men jeg har det sådan, at jeg gerne vil udfordre mig selv og blive klogere af at skrive bogen.
Bøgerne foregår mange steder i Europa: Venedig, Paris, Berlin, København for eksempel. Når jeg har mulighed for det, skriver jeg on location, tager billeder og skriver dufte, lyde, synsindtryk ned, sådan så det bliver så tro mod virkeligheden som muligt. Når jeg ikke har mulighed for det, tyer jeg til Googlemaps og streetview. Det kan være farligt, for bybilleder ændrer sig konstant.
Jeg har været skuespiller siden 2001, og jeg bruger den erfaring, jeg har fra det job til at sætte mig ind i mine karakterer, deres vaner, måde at tale på osv. – method acting hedder det. Det er en del af researchen.
Romanen kredser om nogle interessante teorier om at kunne læse tanker. Tænker du, at dette vil kunne foregå i virkelighedens overvågningssamfund?
Jeg er helt sikker på, at den slags foregår i større eller mindre grad. Det er et faktum, at der gennem tiderne er blevet lavet eksperimenter af forskellig art, og det er dem jeg bygger videre på. Den type teorier vil altid danne grobund for konspirationsteorier. Det smukke ved konspirationer er jo netop, at når folk bliver serveret med bullshit, så skaber de deres egne teorier. “Der er ikke noget at se her” bliver i folkets sunde skepsis til “der er helt sikkert noget at se her”, og det viser sig jo også ofte, at konspirationerne er sande. Magthavere kan have mange grunde til at tilbageholde sandheden, og det kan vi som mennesker ikke finde os i. Konspirationsteorier er et oprør. Et nødvendigt et af slagsen. Så findes der teknologi, der kan læse tanker? Utvivlsomt. Bliver det brugt/misbrugt? Helt sikkert. Kommer det til at betyde noget i fremtiden? Det kan kun tiden vise, men det er ikke sikkert, at vi bliver oplyst om det.
Hvilke forfattere er du mest inspireret af?
Inspiration er mange ting. Jeg bliver inspireret på sprog, form, indhold ved at læse. Jeg læser meget. Jeg læser meget varieret. Mine Ditlev bøger er for eksempel spændingsromaner, men jeg blander også horror ind hvor jeg kan, humor i den anden ende. Jeg læste faktisk ikke krimier, før jeg startede på denne serie, men det er jeg kommet efter, og der er mange krimiforfattere, jeg er inspireret af: Jens Henrik Jensen, Kazinsky-drengene og i særdeleshed Arne Dahl, som jeg mener er en af verdens bedste krimiforfattere i øjeblikket. Men fra barnsben har mine helte været King, Barker, Poe, Koontz. Jeg bliver også i høj grad inspireret af at læse Hemmingway, Bukowski og Nick Cave. Og så er jeg i særlig grad glad for Paul Auster.
David Garmarks nyeste roman “Stemmer der dræber” kan allerede nu forudbestilles her: https://turbine.dk/produkt/stemmer-der-draeber/
Bogen udkommer d. 9. marts 2018.
