Haveblogger og tekstforfatter Christine Granild er aktuel med bogen HVERDAGSHAVEN – ÅRET RUNDT, der tager både grønne og garvede havebrugere ved hånden og fører sine læsere gennem haveåret måned for måned.
Haven byder på talrige og næsten uendelige anvendelsesmuligheder, hvilket gør den ideel til at skabe lige det frirum, som den enkelte haveejer ønsker. Det mener Christine Granild, der står bag bogen HVERDAGSHAVEN – ÅRET RUNDT.
”Haven er for mig et sted, hvor jeg kan gå ud og være mere krop end hoved. I løbet af min arbejdsdag sidder jeg meget ned og bruger mit hoved, når jeg skal være kreativ og skrive tekster. I min have kan jeg bare gå rundt, bruge mine hænder og få ting til at gro. For mig er det helt klart også et terapeutisk rum, hvor jeg kan lægge alting fra mig, og så lige pludselig er der gået to timer,” siger Christine Granild og fortsætter:
”Jeg kan også sagtens sidde inden for og tænke, ’Åh nej, nu skal jeg også lige ud og ordne det der.’ For jeg må indrømme, at det ikke er hver dag, jeg synes, det er fedt at skulle derud. Men når så jeg alligevel går derud, så griber det om sig. For jeg kommer ind i en eller anden form for tilstand, hvor jeg egentlig bare bevæger mig rundt i det her rum uden larm; der er måske en høne, der klukker, og en svale, der fløjter. Det er et naturrum, hvor jeg går rundt, bliver beskidt og får rifter, og det er der et eller andet ved, som jeg holder rigtig meget af, og som giver mig ro og glæde.”
Med HVERDAGSHAVEN – ÅRET RUNDT håber hun, at flere vil få øjnene op for det ekstra rum i hjemmet, som haven eller altanen er, for det er slet ikke så svært at dyrke haven, som mange går og forestiller sig, mener Christine Granild.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En firkant fra farmor
Drømmer man om en have, er det bare at gå i gang. Det bedste, man som spirende havemenneske kan gøre, er at prøve sig frem. Så kommer det hele hen ad vejen, mener Christine Granild, der selv har haft jord under neglene, fra hun var ganske lille. Hun er vokset op på en gård, hvor hun, hendes forældre og søskende boede i den ene ende og bedsteforældrene i den anden. Farmoren havde en stor, selvforsynende køkken- og blomsterhave, hvor Christine Granild som tre-fire-årig fik tildelt sin egen lille firkant.
”Vi kørte i den lokale Brugs, hvor jeg måtte vælge nogle blomsterfrø. Jeg valgte morgenfruer, kornblomster og løvemund, som i dag er nogle af mine yndlingsblomster, fordi de minder mig om min allerførste have. Vi plantede frøene, og min farmor viste mig, hvordan man lavede rækker, så det hele stod pænt,” fortæller Christine Granild, der i dag råder over sin egen store have, som hun har skabt sammen med sin mand.
”Min farmor viste mig, hvordan man gjorde, og så hang det bare ved, da jeg blev ældre. Senere lærte hun mig at dyrke ærter, som jeg kunne spise, og jeg fandt ud af, at hvis jeg lige gjorde sådan eller sådan, kunne der komme radiser, og det var heller ikke svært. På den måde tog den ene grøntsag lidt den anden,” siger Christine Granild.
Det er netop erkendelsen af, at haven slet ikke er så svær en størrelse, som Christine Granild håber, vil sprede sig blandt læserne af HVERDAGSHAVEN – ÅRET RUNDT. For hende handler det først og fremmest om at prøve noget af, som man synes er sjovt at dyrke.
Ferieminder i haven
Inspirationen til at udfylde haverummet kommer flere steder fra. Særligt er Christine Granild inspireret af andres haver, men også magasiner, blogs og sociale medier forsyner hende med idéer til nye projekter. Ydermere byder det store udland på inspiration, når hun sammen med sin mand rejser rundt i verden.
”Haven er en hobby, vi har sammen. Der er altid en have, en planteskole eller en naturoplevelse, vi lige skal forbi. Vi kommer også altid hjem med planter, når vi har været på ferie. Flere gange er vi kørt hjem i en bil, som har været fuldstændig stoppet til med frugttræer og roser, fordi det skulle vi da have med. Så har vi gerne rejst rundt med dem i fjorten dage, fordi vi lige skulle have en figen eller noget andet med hjem. Derfor er mange af de ting, vi har i haven, rejseminder,” fortæller Christine Granild.
HVERDAGSHAVEN – ÅRET RUNDT handler, som navnet antyder, også om at bruge haven hele året. Der er altid noget at gøre, men også altid noget at opleve, mener Christine Granild. Hun kan derfor heller ikke udpege ét tidspunkt, hvor hun holder mest af sin have.
”Når man har en have, så oplever man årstiderne meget mere intenst. Lige nu kan jeg mærke, at det bliver koldere. Jeg kan se på blomsterne, at dugperlerne er tungere om morgenen. Jeg kan se, at løvet stadigvæk er grønt, men begynder at gulne en smule i spidserne. Der er noget fantastisk ved at se, hvordan de her kraftige gule og røde farver pludselig fylder hele paletten. Så visner det ned, og som min mand og jeg har talt om, må der gerne ligge døde planter, for de viser, at nu kommer vi ind i efteråret og vinteren. Den første frost, der bider sig fast med intense oprids og isblomster, er jo også noget af det smukkeste. De mest irriterende tidspunkter er smattede marts og april måned, hvor det hele bare er brunt og vådt og klamt og koldt. Men så lige pludselig, når man synes, det er allermest mudret, er der en lille krokus, der er kravlet op af jorden. Det at finde den første, lille forårsblomst er så fint.”
(Artiklen fortsætter under billedet)
En ny chance med en god ven
Med sin bog HVERDAGSHAVEN – ÅRET RUNDT ønsker Christine Granild at favne både dem, der aldrig har holdt have og dem, der har dyrket haven i mange år. For hende handler det om at få inspiration til at prøve kræfter med det, man har lyst til, uden at lade sig overvælde af præstationsangst og tanker om, hvordan tingene gøres rigtigt.
”Man skal ikke være så bange for at komme ting i jorden og se, hvad der sker, i stedet for at følge alle de der dyrkningsvejledninger. Det er præcis derfor, jeg ikke har sådan nogle med i bogen. Jeg tror meget mere på, at man skal bruge sin intuition og se, lytte og mærke, hvad der sker derude. Samtidig skal det også være okay at komplicere tingene, hvis man har lyst til at nørde,” siger Christine Granild, der med sin udgivelse håber at skabe glæde blandt alle havebrugerne.
”En ting er, at man lærer noget, men jeg håber også på, at det bliver en havebog, man griner sig igennem. Jeg tænker den virkelig som en god ven, man kan grine med og finde trøst og opmuntring i, når tingene går galt. For så finder man ud af, at man slet ikke så dårlig til tingene, for det sker for os alle sammen, at tingene ikke går efter planen. Jeg laver også virkelig meget rod ude i haven. Men så er det, at man skal huske på, at man kan åbne bogen igen næste år og så prøve en gang til. Fordi der er jo det med haven, at du får en ny chance hvert eneste år.”
Christines tre bedste tips til den grønne havegænger
1) Dyrk det, du synes er sjovt
”Mit bedste råd er at bruge haven til det, man kan lide at lave, for så kommer man ud og får den brugt. Er du vild med at plukke buketter, så skal du dyrke blomster. Er du vild med jordbær, så skal du plante jordbær. Er du vild med ærter, så skal du dyrke ærter. Det er kun dejligt med en have, hvis man dyrker noget, man kan lide. Hvis ikke du synes, det er sjovt at luge, så lav en bålplads, så du kan lave popkorn hele sommeren, hvis det er dét, du har lyst til. Det skal være rart at gå derud, det skal ikke være dårlig samvittighed.”
2) Parker forfængeligheden og sænk forventningerne
”Man skal sænke sine forventninger til sig selv og sin have. Jeg øver mig selv i det, hver eneste gang, jeg går derud, men det er vigtigt at kunne sige til sig selv, at det og det bliver lige en anden dag. Man skal gå på kompromis med sin egen forfængelighed derude og i stedet bare nyde at være i det ekstra rum, som haven er.”
3) Lad være med at gå så meget op i det med grej
”Det er ikke nødvendigt med en hel masse; man kommer rigtig langt med ikke særlig mange ting. Bare gå ud og prøv at se, hvad der sker med det, du allerede har.”
