”Min pige, dem får du aldrig solgt!” tager os med bagom designeren Birgitte Frigast og hendes kendte og elskede designnisser, ligesom man i bogen kan blive klogere på det usædvanlige eventyr, der ligger bag deres tilblivelse
Hvorfor har du valgt at skrive den her biografi?
Jeg har skrevet min bog som en afslutning på en 30 år lang karriere. Men den er også blevet skrevet, fordi de færreste, i alle årene, har været klar over, hvad der skal til for at producere så høj en kvalitet som den, jeg har præsteret. Og så har jeg længe haft lyst til at skrive om de erfaringer og oplevelser, jeg har haft, især i forbindelse med mine år i Kina.
Jeg har i alle årene skrevet dagbog, som var fuldstændig uundværlig i den proces, det har været, at skrive om mine 30 år med nisserne. Bogen har dog fokus på den store udfordring, det var, at flytte til Kina og starte min egen fabrik – alene og som kvinde.
Hvordan blev en designnisse dit livsværk?
Jeg startede med at lave billedtæpper tilbage i 1974, hvor jeg udviklede dem, udstillede på gallerier i København og senere underviste i denne kunstart. I 1985 tog jeg en 3-årig uddannelse som kunstmaler, men som alenemor skulle der tjenes nogle penge, og det var ikke helt let som ung kunstner, så jeg fandt på at lave en nisse, som jeg satsede på at udvikle og forsøge at sælge, så jeg kunne supplere mine indtægter.
Jeg havde ikke dengang forestillet mig, at det skulle blive min karriere de næste 30 år. Jeg tænkte dengang, at jeg ville give det 10 år, så jeg kunne udvikle dem og tjene nogle penge. Lidt naivt forestillede jeg mig, at det på en eller anden måde derefter kunne klare sig selv, mens jeg blev en berømt maler. Men jeg blev hurtigt grebet af at udvikle dem til små, næsten levende væsner. De rummede så mange af de ting, jeg havde beskæftiget mig med hele livet. Teater, scenografi, billedtæpper og maleri. Drama, fiktion og eventyr havde – og har – en stor og altdominerende plads i min opfattelse af, hvad der er værd at beskæftige sig med. At det skulle blive en nisse, der fik hovedrollen i min kunstneriske karriere, havde jeg dog ikke forudset. Og slet ikke at jeg skulle flytte til Kina og starte min egen fabrik.
Hvad har været de største udfordringer i dit karriere-eventyr?
Jeg selv og andre kunstnere kan skabe en unik figur, der er næsten levende, men at skabe en tilsvarende figur i en masseproduktion, er en kæmpe udfordring. Det har krævet stor stædighed, slid og kamp i et land som Kina, der i sig selv er en udfordring.
Jeg var nødt til at være der hele tiden og oplære en stab, der ikke alene var villige til det krævende arbejde, men som også var i stand til det. Men det var en udfordring, jeg var så stålsat på, skulle kunne lade sig gøre, at det blev mit livsværk at få det til at lykkes – hvilket det gjorde, og jeg var vild med den proces i alle årene.
Det har straks været mere vanskeligt at rokke ved folks kommercielle viden om, at en nisse er noget billigt, forholdsvis ligegyldigt ”uldnoget”, hvilket gjorde, at mit arbejde ikke blev forstået af ret mange. Det har også været en udfordring at rokke ved folks indgroede ide om, at man bare kan sende noget til Kina og få det lavet for ingen penge. Stor kvalitet kræver altid stor bevågenhed, grundighed, dygtighed og penge, ligegyldigt hvor i verden det bliver lavet.
Jeg er selvfølgelig blevet både påskønnet og respekteret af de mange, både indkøbere og private, der har købt mine nisser i Danmark og store dele af verden igennem 30 år, men fagligt har det været vanskeligt at finde nogen, der vidste, hvad det krævede.
Havde det været anderledes at starte din virksomhed i dag, som verden ser ud?
Jeg besluttede at stoppe min produktion af nisser i 2016 og besluttede ligeledes, at jeg ikke ville sælge konceptet trods flere tilbud, da det ikke er muligt for nogen i dag at producere dem i den kvalitet, jeg har brugt 30 år på at udvikle. Min passion for kvalitet og sjæl i produktet har gjort, at jeg ikke tjente lige så mange penge, som enhver, der købte mit koncept i dag, ville forvente at tjene. Der ville langsomt blive skåret ned på kvaliteten.
Men selvfølgelig vil det også i dag kunne lade sig gøre for en ung kunstner, der er dygtig og grebet af en hellig ild i retning af at skabe nissernes Rolls Royce. Nisserne ville bare blive mere end fire gange så dyre at producere i tilsvarende kvalitet, og det ville stadig kræve et specialteam og konstant kunstnerisk kontrol.
Hvad håber du, at læseren skal få ud af bogen? – Og hvad har du selv fået ud af at lave den?
Jeg håber, læseren bliver underholdt og synes, det er spændende at få et indblik i, hvad det vil sige at gennemføre en passion i et land som Kina. Det er ikke nogen fagbog i, hvordan man laver nisser, eller hvordan man starter sin egen fabrik. Jeg har bestræbt mig på at invitere læseren med på den rejse, det har været for mig at gennemføre mit projekt. Jeg selv har nydt skriveprocessen, fået sat punktum for en karriere og åbnet døren til en ny.
Andre artikler
24. november 2023
Martin Bigum: Livets sisyfosarbejde
4. november 2022
Kristin Vego: Litteratur gør virkeligheden større
9. september 2022