Forfatter Henriette Rostrup har sat det sidste punktum i fantasyserien om drengen Alif, sovesygen og ulveheksen. Nu kan læserne få lov til at læse, hvordan den uhyggelige undergangshistorie ender.
I ”Drengen fra Krematorium D” (Bind 1) har drengen Alif søgt ly i et krematorium i Den Døde By. Alle de voksne er blevet ramt af sovesygen, som man ikke kan vågne fra i. Med tiden vil den også ramme børnene, når de bliver større. Ulve hærger i byen, og børn forsvinder sporløst.
I ”Børnene fra Grotterne” er Alif blevet taget til fange af Folket fra Den Anden Side. I deres verden findes der ikke længere børn, så derfor har Folket kidnappet børnene. Når børnene ikke sidder spærret inde i grotterne, så er de på besøg hos nogle Mor-Damer, der ikke er i stand til at vise omsorg og kærlighed.
Og i det sidste bind, der netop er udkommet, ”Krigen mod Ulveheksen”, er Alif blevet fanget af den uhyggelige Ulveheks Grimelda, der har nedsænket ham i en dyb søvn. Men Alif er nødt til at vågne!
Det er ikke småting, Henriette Rostrup udsætter sin unge hovedperson for, og spørgsmålet er, hvordan han dog klarer det uden at gå under.
”Det kan han da også kun, fordi han har sine venner og sit fællesskab, selvom det indimellem også er truet. Man kan klare meget, når man er sammen. Og når man kæmper for en bedre fremtid sammen med dem, man holder af,” forklarer Henriette Rostrup, og fortsætter:
”Jeg har altid været fascineret af, hvad folk kan klare, hvordan de omstiller sig og tilpasser sig, når tilværelsen virkelig giver dem smæk. Og så kan jeg virkelig godt lide kirkegårde og ulve. Det hjalp nok også lidt på ideerne.
Jeg har ikke været bange for, at det blev for uhyggeligt. Børn kan klare at læse om en masse skræmmende ting, så længe der også er de andre elementer: kærlighed, håb, venskab, fællesskab.”
Sovesygen, som børnene kæmper mod i trilogien, er skræmmende. De voksne falder i søvn og kan ikke vækkes. Og det er børnenes opgave at finde en kur, før de selv bliver ramt.
”Jeg ville gerne have, at børnene skulle have en oplevelse af, at det var anderledes lige for kort tid siden. Og en oplevelse af, at der var en trussel og at det kunne ramme dem, når de blev ældre. Men jeg ville ikke have, at det var en eller anden klam sygdom, hvor de syge led. Derfor sovesygen. Selvom den i sig selv er barsk nok,” forklarer Henriette Rostrup, der selv holder lidt ekstra af karakterne Alif og Sita, der hjælper ham i den næsten håbløse kamp. ”Med Sita har jeg skabt en karakter, som er alt det, jeg selv ville have ønsket at være, hvis jeg havde været pige i Den døde by.”
Historien om Alif, Sita og alle de andre børn er nu afsluttet. Henriette Rostrup har skrevet afslutningen, og nu skal fortællingen leve videre ude blandt læserne.
”Det er godt at få sat punktum for historien, men det er også sært, fordi Alif og de andre unger har fyldt meget i mit liv i de sidste par år. Og det er lidt skræmmende, for jeg vil jo nødig skuffe alle dem, der har læst de to første bind. Jeg håber virkelig, at de synes, de får den slutning på historien, som de ønsker sig,” fortæller Henriette, før hun fortsætter:
Jeg håber, at de får en oplevelse af, hvor vigtigt venskab og fællesskab er. At man kan vinde over selv det ondeste, hvis bare man står sammen, også når det er sværest. Og om at man kan forandre verden, hvis den er forkert, også når de voksne ikke gør noget, eller ikke er der til at gøre noget. Børn er seje og ressourcestærke og opfindsomme.”
