Hæklede organer opstod egentlig lidt tilfældigt. Sygeplejersken Gitte Marie Stendys er kendt på sin afdeling som hende, der hækler alt muligt forskelligt. Og en dag spurgte en karkirurg, om hun ikke kunne hækle en hovedpulsåre? Det var ment som en spøg, men Gitte Marie Stendys fulgte spøgen helt til dørs og fandt anatomibogen frem. Efter et par forsøg hoppede en hovedpulsåre af hæklenålen, og den blev selvfølgelig foræret til karkirurgen, så den kunne pynte på hans kontor.
”Efter hovedpulsåren spekulerede jeg på, om jeg mon kunne hækle andre organer. Jeg startede ud med galdeblæren. Den ligner lidt en pære, og der er allerede masser af opskrifter på hæklet frugt, så jeg tog udgangspunkt i en opskrift på en hæklet pære og havde anatomibogen med på sidelinjen igen. Efter galdeblæren blev det til en livmoder, og så begyndte folk at opdage min sære hobby,” fortæller en grinende Gitte Marie Stendys. Hun ved godt, det er lidt mærkeligt at hækle organer, men det er jo også sjovt. Og det er der også mange andre, der har opdaget.
”Flere af mine kolleger begyndte at bestille hæklede organer som gave. Én bestilte et sæt hæklede urinveje til den nye administrerende overlæge på urinvejskirurgisk afdeling. En anden bestilte et sæt lunger til sin søster, der blev færdig som speciallæge i lungemedicin. En bestilte en livmoder til sin kone, der var gynækolog, og en læge, der skulle på pension, fik en prostata i afskedsgave, fordi han altid opererede på prostata.
Hver gang tog jeg det som en udfordring, og jeg er mere end én gang blevet virkelig sur og har tænkt, at jeg aldrig kunne få det pågældende organ til at ligne godt nok. Men så har jeg holdt en pause og er gået i gang igen, og på et tidspunkt går det hele op,” forklarer sygeplejersken, der de seneste år har genlæst anatomibogen med hæklenålen i hånden. Alle organerne er nu hoppet af hæklenålen og blevet omskrevet til opskrifter, der er blevet testet igennem af andre. Så nu kan alle hækle organer, hvilket der er brug for, for der er mange, der er vilde med de hæklede organer, og Gitte Marie Stendys kan ikke længere følge med efterspørgslen. Derfor har hun været nødt til at lukke ned for bestillinger.
”Organerne var i første omgang tænkt som pyntegenstande til læger – altså på deres kontorer. De symboliserede, hvilket speciale de var indenfor. Efterhånden begyndte jeg at få henvendelser fra folk, der kunne se andre formål med dem. En mor ville gerne have en hæklet lever, som hun kunne give til afdelingen, hvor hendes datter var blevet levertransplanteret.
En kvinde ville give sin bror et hæklet hjerte. Han holdt nemlig en fest, fordi det var 25 år siden, han var blevet hjertetransplanteret. En mor skulle bruge en bugspytkirtel til sin datter, der var sygeplejerske og havde type 1 diabetes. En kvinde ønskede en nyre til sin veninde, der var blevet nyretransplanteret,” fortæller Gitte Marie Stendys, der for et par år siden fik oprettet en Facebook-profil for de hæklede organer. Siden er der også kommet en Instagram-profil til, og det er især på de sociale medier, hun får overvældende stor feedback fra sine følgere. For det er, som om de hæklede organer kan noget.
”Jeg har opdaget, at det er nemmere at tale om sygdom, når man sidder med et hæklet organ. Det er, som om at humoren tager lidt af det farlige og det, der er svært at snakke om. Så organerne kan også bruges til at bryde tabuer med. Jeg har for eksempel hæklet en analprolaps, og den har virkelig taget kegler. Folk synes, det er SÅ skørt. Men meningen er jo netop, at man kommer til at snakke om det tabubelagte – på en elegant måde, hvis du spørger mig,” griner Gitte Marie Stendys. Analprolapsen har hun før fortalt om på landsdækkende tv, og det førte til, at hun endte i satireprogrammet ”Dybvaaad!” Det, synes hun, er helt vildt sjovt, for Gitte Marie Stendys er meget uhøjtidelig om sin særprægede hæklestil. Men selv om hun griner af det hele, så bidrager organerne også til vigtig læring. Hun har siden hæklet specielle operationer for nogle læger, der havde brug en model, de kunne bruge i samtalen med patienterne og deres pårørende. Og hun har selvfølgelig også hæklet corona-virus.
Ja, det der begyndte som en skør udfordring, har vist sig at have en dybere mening. Og nye anvendelsesmuligheder for de hæklede organer dukker op med tiden.
”Selvom organerne ikke er 100 % anatomisk korrekte, kan de dog godt være med til at lære børn om kroppen. Hvor ligger organerne? Hvordan ser de ud? Hvad er deres funktion? Og bamsefornemmelsen afdramatiserer det væmmelige ved en tarm,” kommer det fra Gitte Marie Stendys, der synes, det kunne være spændende at udvide sortimentet med en torso, som man kan placere organerne korrekt inde i. Men lige nu og her glæder hun sig til at se, hvordan andre tager imod de hæklede organer, når de udkommer i i bogen “Hæklet anatomi”.
