Det er snart 10 år siden hele verden havde øjnene rettet mod Fukushima i Japan. Området blev ramt af en tredobbelt katastrofe: et jordskælv, en tsunami og et nedsmeltet atomkraftværk. Forfatter, journalist og Japan-ekspert Asger Røjle Christensen er aktuel med bogen, “Fukushima – Den dramatiske beretning om et herligt sted i Japan”, hvor han fokuserer på alt det, der kendetegner området, som de færreste i dag tænker på, som ”lykkens ø.”
”Folk i Fukushima er vokset op i en forunderligt flot, men også barsk natur. Der har været frygteligt koldt om vinteren i bjergene, uanset hvor smukke de var. Det har krævet, at folk, der boede der, blev opdraget til at være seje og udholdende. Traditionelle værdier, som er fælles for hele Japan, men som lige får en ekstra understregning i Fukushima. Selv i dag vokser man op i Fukushima med en rodfæstet opfattelse af, at man i Fukushima må klare sig selv, ikke kan stole på nogen udefra og altid ender med i en eller anden grad at være i opposition til dem med magten nede i Tokyo,” fortæller Asger Røjle Christensen, der gennem de sidste par år har været i området flere gange for at lave research til sin bog.
”Naturligvis var alt ikke lutter lykke før 2011. Der har gennem historien været lange perioder med krig, sult og andre naturkatastrofer,” forklarer Asger Røjle Christensen, der har delt sin fortælling ind i to hovedafsnit: ”Lykke” og ”Ulykke”.
”Opdelingen af bogen spiller på, at ordet Fukushima betyder “lykkens ø” – og så er det lige her, der skete en kæmpestor ulykke, som hele verden fulgte med i, og som kom til at definere ordet Fukushima for os andre. Jeg tror godt, man kan sige, at der er i kystregionen og de områder omkring det ødelagte værk, hvor beboerne har været evakuerede i årevis, stadig er en helt klar skelnen mellem livet før og efter 11. marts 2011. Den skelnen er naturligvis ikke så tydelig i den vestlige, indenlandske del af amtet. Det er Japans tredjestørste amt. Men ingen i Fukushima er uberørt af katastrofen.
Jordskælv og tsunami ødelagde store værdier og kostede mange menneskeliv i Fukushima, men ikke så mange som i de to amter, Miyagi og Iwate, der ligger nordpå langs kysten. Men katastrofe nummer tre, atomulykken, ramte til gengæld folk i Fukushima meget hårdt – og på en anderledes varig måde, end jordskælv og tsunami gjorde. Det er i Fukushima, at der er flest selvmord blandt de langvarigt evakuerede, og det er i det hele taget i Fukushima, sammenlignet med de to andre hårdt ramte amter, at befolkningen har haft flest psykiske og mentale problemer efter ulykken,” fortæller Asger Røjle Christensen, der har talt med mange af områdets indbyggere. Og det er tydeligt, at Fukushima ikke længere kun er associeret med en både smuk og barsk natur. Meget blev ødelagt i området tilbage i 2011, men i dag kan man godt færdes i området.
”Kun i området meget tæt på det ødelagte værk skal man være bange. Jeg har besøgt området ofte i de senere år og været inde bag porten til selve anlægget fire gange. Jeg har ikke været bange for at udsætte mig selv for øget radioaktivitet i de korte perioder, hvor jeg har været så tæt på. Ansatte på selve anlægget skal selvfølgelig dosere den påvirkning, de udsætter sig selv for. Men i kontrast til den første kaotiske perioder er det bestemt mit indtryk, at der passes godt på dem. Uanset hvad man mener om atomkraft, må man have stor respekt for de ansatte, som dag efter dag udfører et livsfarligt arbejde for engang langt ude i fremtiden at eliminere truslen fra det smeltede atombrændstof i de ødelagte reaktorers dyb for os alle sammen,” fortæller Asger Røjle Christensen, der håber, hans bog kan gøre andre nysgerrige på alle de andre fortællinger, der er at fortælle om Fukushima.
”Det har været væsentligt for mig at fortælle en bredere historie om Fukushima. At benytte anledningen til at berette om andre spændende og fascinerende fortællinger om området end, at der skete en velkendt katastrofe for ti år siden. For mig har researchen til denne bog været en fantastisk anledning til for det første at læse om en periode i japansk historie, den såkaldte Boshin-krig i 1868 og 1869 mellem de sidste samuraier heroppe og den nye moderne statsmagt i Tokyo, som jeg hidtil kun har sat mig overfladisk ind i, og for det andet rejse i nogle af de mest fabelagtige, overvældende naturområder, jeg har set i Japan,” siger Asger Røjle Christensen, før han sætter ord på, hvad han håber, læserne får ud af at læse hans nye bog:
”En god læseoplevelse, ny indsigt i en spændende og væsentlig historie – og måske ligefrem lyst til selv at opleve området, når Japan en dag igen åbner for turister.”
