Store klassiske litterære værker bliver fra tid til anden nyoversat og genudgivet i en ny sproglig og grafisk indpakning. Men hvilke tanker gør man sig som oversætter, når man kaster sig over værker, der allerede har klassikerstatus og er blevet læst af mange mennesker? Det har vi spurgt Nanna Kalkar om, der står bag vores nyudgivelse af Nobelprisvinder Halldór Laxness’ klassiker Frie Folk.

”Den største udfordring ved at oversætte en nobelpristagers hovedværk, som er 90 år gammelt, er at skulle ramme en tone og et sprog, der yder værket fuld retfærdighed, fanger dets essens og samtidig gør det tilgængeligt for en nutidig læser.
Det er en konstant balancegang, som kræver, at man kender værket indgående, at man har læst andre store litterære værker fra den tid og kan trække på sin sproglige viden ikke bare inden for det islandske, men i særdeleshed hvad angår ens eget modersmål, som man skal kende hver en afkrog af for at kunne folde så stor en roman ud på den måde, som man tror, at Laxness har tænkt den,” fortæller Nanna Kalkar, der er gået til opgaven med både stor ydmyghed og respekt for både det originale værk og tidligere oversættelser.
”Jeg har i nyoversættelsen valgt at ændre titlen fra “Frie mænd” til “Frie folk”, hvilket jo kan virke lidt drastisk, når man har med en klassiker at gøre, men ordet “folk” er en del af den islandske titel (“Sjálfstætt fólk” – “selvstændige folk”), så derfor besluttede jeg ret hurtigt, at den skulle have en titel på dansk, der mimede den islandske bedre.” I romanens efterskrift, der kan læses her, forklarer hun, hvad der ligger til grund for dette valg, og giver en indgang til en dybere forståelse af romanen og dens hovedpersons psykologi.

Eviggyldige temaer til nutidens læsere

Frie folk foregår på Island i starten af 1900-tallet – to ting, der både geografisk og tidsmæssigt nok ligger ret langt væk for de fleste nulevende danskere, men som alle store klassikere er det dens behandling af eviggyldige temaer, der netop gør den til en klassiker og til en vigtig roman at få nyoversat.
For sproget ændrer sig, og en ældre roman kan trænge til en nænsom modernisering for at kunne appellere til nutidige læsere, men temaerne rækker dybt ned i menneskesjælen og bliver aldrig uaktuelle,” svarer Nanna Kalkar på spørgsmålet om, hvorfor en nyoversættelse er vigtig og relevant set fra hendes perspektiv.
Frie folk handler om kampen for at blive sin egen herre, om drømmen om ikke at ligge under for nogen, men at være fri til selv at bestemme, men den handler også om, at man i forsøget på at opnå dette risikerer at give køb på sin (med-)menneskelighed, fordi man bilder sig ind, at man står stærkest alene og ikke har brug for andre. Men i sidste ende er det tydeligt, at det at erkende, at man som menneske er skrøbelig, at man har brug for andre, og at man er i stand til at elske og drage omsorg for andre, er vigtigere og større end at stå alene, for i kampen for den frihed, som hovedpersonen stræber efter, ligger der en ensomhed og et fravær af kærlighed, som intet menneske kan bære,” slutter Nanna Kalkar, der med den nye oversættelse har gjort sit til, at nutidens læsere også kan dykke ned i den islandske forfatters hovedværk, hvis temaer forsat er aktuelle for os, der lever på afstand af romanens karakterer.

Nanna Kalkars efterord til oversættelsen kan findes her.